Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
P1 Dokument... 20:33 - 21:03
Lige nu på P2
P2 Koncerten 19:20 - 22:00
Lige nu på P3
LIGA 18:04 - 21:03
Lige nu på P4
Radioavisen 20:00 - 21:00
Lige nu på P5
Magiske Hits 19:03 - 21:03
Lige nu på P6 Beat
20:52 - 20:52
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 17:03 - 00:05
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 19:03 - 05:00
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 20:03 - 21:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 27. jul. 2017 kl. 14:03 - 16:00

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d. 13. aug. 2015 kl. 14:03

I morgen er der premiere på en ny biografisk film om den amerikanske rapgruppe N.W.A. Gruppen ble...

I morgen er der premiere på en ny biografisk film om den amerikanske rapgruppe N.W.A. Gruppen blev dannet tilbage i 1986 og solgte over 10 millioner plader alene i USA. N.W.A. - kort for Niggaz Wit Attitudes - blev hurtigt de vrede unge sortes stemme. Og da de fire hvide politibetjente, der overfaldt og bankede den sorte taxichauffør Rodney King, blev frikendt i april 1992, så blev nummeret "Fuck tha Police" en del af soundtracket til optøjerne i Los Angeles' gader. Kontroverserne omkring det nr. er også omdrejningspunkt for den nye film. P1 Eftermiddag tegner et portræt af gruppen i lyset af de aktuelle raceoptøjer og uroligheder i USA. Journalist og hiphopekspert Rune Skyum-Nielsen er gæst.
Flakfortet er en kunstig ø anlagt fra 1910-1916 som en del af Københavns befæstning. Den kan man nu blive den lykkelige ejer af, hvis man vel at mærke ligger inde med 56 millioner kr. Men så får man også et fascinerende stykke danmarkshistorie med i købet. Museumsinspektør og seniorforsker på Tøjhusmuseet Jens Ole Christensen fortæller historien om de danske søforter.
P1 Eftermiddag besøger også en kæmpestor installation lavet af tape. Med tykke lag af transparent tape, 40 km. i alt, omdannes Nikolaj Kunsthal i København de her dage til et helt særligt organisk væv, man kan bevæge sig rundt i. P1 Eftermiddag har været med til opsætningen af værket og talt med kunstnerne bag.
Værter: Ole Brink og Tore Leifer.
(Sendes også 1.03).

Indslag

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

26. jul. 2017 kl. 14:03
JIHADISTISK POESI: Det er en kendt sag, at terrororganisationen Islamisk Stat blandt andet bruger...
JIHADISTISK POESI: Det er en kendt sag, at terrororganisationen Islamisk Stat blandt andet bruger musik til at udbrede budskabet om et islamisk kalifat. Mindre kendt er det, at Islamisk Stat faktisk også skriver poesi - og på samme måde som med musikken bruger det som en del af deres propagandaapparat. Og hvis vi virkelig vil forstå, hvorfor jihadisterne gør som de gør, så bliver vi nødt til at læse deres digte. Sådan mener to amerikanske forskere. P1 Eftermiddag nærstuderer den jihadistiske poesi med Christian Højgrav, der er kandidatstuderende i Mellemøststudier og har skrevet bacheloropgave om jihadistisk kultur.
WHITNEY HOUSTON: Whitney Houston var en stor stemme og en fantastisk performer - og så er hun desværre også kendt for sit tragiske stofmisbrug og sin alt for tidlige død. I dag er der biografpremiere på et portræt af den afdøde sangerinde. Dokumentarfilmen "Whitney: Can I Be Me" fortæller historien om en af popmusikkens allerstørste stjerner og det misbrug, der tog livet af hende. P1 Eftermiddag dykker ned i Whitney Houstons sangkatalog og taler om den store stemme med musikjournalist Nicolai Molbech.
ESPERANTO: For 130 år siden fik den polske øjenlæge L.L. Zamenhof en idé. Han ville lave et sprog, der kunne blive alles "sprog nummer to" - et sprog, der skulle gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere med hinanden. Det skulle være nemt at lære og nemt at forstå. I dag er det 130 år siden, at den første bog på kunstsproget esperanto udkom, og P1 Eftermiddag taler i den anledning med Stanislaw Mielczarek fra Esperanto Danmark om, hvordan det står til med kunstsproget esperanto i dag.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

25. jul. 2017 kl. 14:03
SS Minden: I 1939 sank det tyske handelsskib SS Minden ud fra Islands kyst. Nu hævder et britisk...
SS Minden: I 1939 sank det tyske handelsskib SS Minden ud fra Islands kyst. Nu hævder et britisk skattejægerfirma, at de har fundet en værdiboks i skibets postrum, som de tror måske indeholder naziguld fra sydamerikanske banker til en værdi af over 800 millioner kroner. Derfor har skattejægere nu søgt den islandske regering om tilladelse til at skære et hul i skibet, så de kan bringe boksen op fra havets dyb for at undersøge dens indhold. P1 Eftermiddag taler om det tyske handelsskib og om vores fascination af naziguld med Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart.
EUTOPIA: I Gellerup i det vestlige Aarhus bor mere end 80 nationaliteter side og side. I morgen begynder en multikulturel festival, der har til formål at skabe personlige møder gennem kunst og kultur. Der er masketeater, komik, dans, debat, musik og meget mere på programmet. Men festivalen vil også tage fat i de udfordringer, der er i Europa i dag - og i Gellerup, hvor banden Loyal to Familia er ved at gøre sit indtog. Blandt andet derfor har politiet indført visitationszoner i området, og det har gjort mange borgere utrygge. P1 Eftermiddag taler med den kunstneriske leder af EUTOPIA om, hvad kunst kan som visitationszoner ikke kan.
ROLLEMODELLER: Bland whisky og te og tag en detox-kur. Og hold dig fra tamponer - de er dødsstave. Sådanne råd kommer den Oscar-vindende amerikanske skuespiller Gwyneth Paltrow med på sin blog, og nu kritiseres hun af læger for at dele ud af decideret farlige sundhedstips. P1 Eftermiddag taler i dag med blogger Mascha Vang og youtube-stjerne Astrid Olsen om det ansvar man har som offentlig figur og rollemodel for mange unge.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

24. jul. 2017 kl. 14:03
ØSTAFRIKAS TIDLIGSTE KYSTBY: Arkæologer fra et dansk grundforskningscenter er rejst til Zanzibar...
ØSTAFRIKAS TIDLIGSTE KYSTBY: Arkæologer fra et dansk grundforskningscenter er rejst til Zanzibar for at undersøge resterne af et bysamfund, der opstod omtrent samtidig med Skandinaviens ældste by, Ribe. Bosættelsen i området Unguju Ukuu opstod på et afgørende tidspunkt i menneskets historie og er i dag en ren guldgruppe for arkæologer og forskere. P1 Eftermiddag får besøg af arkæolog og professor Søren Sindbæk, der allerede har gravet i området i Østafrika.
BOB MARLEY: Den mest berømte reggaemusiker nogensinde døde i 1981 bare 36 år gammel, men efter hans død er kulten omkring ham bare blevet større. Omkring 500 bøger er efter sigende allerede blevet skrevet om musikeren, myten og mennesket Bob Marley, og nu er en helt ny bog skrevet af reggaehistorikeren Roger Steffens netop landet i butikkerne. I den anledning taler P1 Eftermiddag med Marley-fan og musiker Rasmus "Raske Penge" Poulsen om, hvorfor vi stadig fascineres af Bob Marley i dag.
SHINRIN-YOKU: Skovterapi er sundt - det ved de i Japan. Siden 1982 har "shinrin-yoku" været en del af det nationale sundhedsprogram i Japan, og der bliver brugt millioner af kroner på at forske i fordelene ved at være i nærheden af træer uden tændte mobiltelefoner eller andre forstyrrelser. P1 Eftermiddag taler med Japan-kender Mette Holm, der forklarer, hvad fænomenet går ud på.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

21. jul. 2017 kl. 14:03
KUNST OG BREXIT: Premierminister Theresa May har været meget klar i mælet: Brexit vil få konsekve...
KUNST OG BREXIT: Premierminister Theresa May har været meget klar i mælet: Brexit vil få konsekvenser for de britiske virksomheder, der handler med andre EU-lande. Det gælder selvfølgelig også de mange virksomheder, der sælger kunst til andre EU-lande. Det engelske kunstmarked er det næststørste i verden og omsætter for mere end 9 milliarder pund om året - i høj grad på grund af handel til europæiske naboer. Det konkluderer en ny rapport fra The British Art Market Federation, der er blevet udarbejdet, fordi man frygter, at London mister sin førerposition som europæisk handelscentrum for kunst og antikviteter. P1 Eftermiddag dykker ned i rapporten og ser på det engelske kunstmarked med Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
DUNKIRKS DANSKE ISLÆT: Når rulleteksterne til Christopher Nolans nye storfilm Dunkirk ruller over skærmen, så vil opmærksomme biografgængere kunne se et dansk navn på takkelisten. Tonemester Peter Albrechtsen har bidraget til filmen med lyden af en helt særlig fiskekutter, som den Oscarvindende lyddesigner Richard King ikke selv kunne opstøve i USA. Peter Albrechtsen fik aldrig at vide, at lydene var til Dunkirk og blev selv overrasket over at se sit navn i rulleteksterne. P1 Eftermiddag får besøg af Peter Albrechtsen til en snak om det helt særlige samarbejde, der opstår mellem tonemestre fra hele verden, og som altså nu har resulteret i en medvirken i en af årets mest imødesete film.
HÔTESSES DU TOUR: På dansk kalder man dem podiepiger, og på fransk hedder de hôtesses du Tour: Tourværtinder. Traditionen med smukke unge kvinder, der deler blomster og kindkys ud til cykelrytterne går mange, mange år tilbage, men nu er det slut både til både Vuelta a Espana og cykel-VM i Norge. Vuelta a Espana satser nu i stedet på "elegant klædte mænd og kvinder". Det har fået den tidligere cykelrytter og nu sportsdirektør Brian Holm op i det røde felt. P1 Eftermiddag fortæller historien om en tradition, der måske også er på vej ud af verdens hårdeste cykelløb, Tour de France.
Vært: Karen Secher.

P1 Eftermiddag

20. jul. 2017 kl. 14:03
SALVADOR DALI: Gravfreden blev forstyrret i den spanske by Figueres, da man her til formiddag åbn...
SALVADOR DALI: Gravfreden blev forstyrret i den spanske by Figueres, da man her til formiddag åbnede kunstneren Salvador Dalis grav for at tage en DNA-prøve af hans jordiske rester. Det er sket, fordi en 61-årig kvinde fra Catalonien hævder, at hun er Dalis biologiske barn. P1 Eftermiddag taler i den anledning med kunsthistoriker Jens Tang Kristensen om den spanske surrealist med det udskejende liv.
KVINDEFODBOLD: I aften møder det danske kvindelandshold i fodbold værterne fra Holland i EM-slutrunden, og de danske spillere har en hel del at leve op til. Tilbage i 1971 vandt de danske kvinder nemlig VM-finalen i Mexico City foran 110.000 tilskuere. P1 Eftermiddag taler i dag med en af VM-heltene fra dengang og ser på kvindefodboldens historie fra dengang de første klubber blev oprettet i 1887 og frem til i dag. Vi ser også på, hvordan det står til med kvindefodbolden i vores nabolande Tyskland og Sverige. Det gør vi med Tysklands- og fodbold-kender Lykke Friis og med landsholdets Janni Arnth, der til daglig spiller i svenske Linköping FC.
GRAND PRIX FOR KOR: På lørdag er der Melodi Grand Prix for kormusik for første gang nogensinde. Det foregår i Riga i Letland, og Danmark er repræsenteret ved Akademisk Kor Århus. P1 Eftermiddag får besøg i studiet af Phillip Faber, chefdirigent for DR Pigekoret, der skal kommentere begivenheden. Vi får også besøg af korsanger Simone Petersen, der fortæller om glæden ved at synge i kor.
Vært: Karen Secher.

Vi anbefaler

Sangeren fortæller om sin far, som var landpostbud, om politikere på Twitter og "hudsult"

Kuskens klaprende sværd og det morderisk udtryk i hans ulveagtige fjæs varsler dårlige tider

En morgen finder Eva sin ex-kæreste, en tidligere Stasi-agent, død i en feriehytte ved Ribe

Glenn Gould er kendt for Bachs Goldberg-variationer, men gemmer på et ocean af gode historier

Det Kongelige Teater sætte i 1798 sin første Mozart-opera op. Det bliver en total katastrofe!

Fra Thiemers Magasin giver hun vigtige råd til, hvordan billede og tekst bedst forenes

Temaer