Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
P1 Eftermiddag 14:03 - 16:07
Lige nu på P2
Grammofon 14:03 - 15:03
Lige nu på P3
Radio Oluf 14:04 - 15:04
Lige nu på P4
Klik 14:03 - 15:00
Lige nu på P5
Nis på P5 14:03 - 16:03
Lige nu på P6 Beat
P6 BEAT med... 12:03 - 15:03
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX med... 14:03 - 17:03
Lige nu på P8 Jazz
Eftermiddag... 14:03 - 16:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 14:03 - 15:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 30. jun. 2017 kl. 14:03 - 16:00

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d. 16. okt. 2015 kl. 14:03

Dokumentarfotografier taget af den verdensberømte amerikanske fotograf Steve McCurry - kendt især...

Dokumentarfotografier taget af den verdensberømte amerikanske fotograf Steve McCurry - kendt især for sit portræt af den afghanske pige med de smukke grønne øjne og det udtryksfulde blik- udstilles nu på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. P1 Eftermiddag taler i dag med både Steve McCurry og med direktør for museet Mette Skougaard om udstillingen, der samler motiver fra hele verden.
Det Kongelige Teater er suverænt Danmarks største kulturinstitution. Men meget tyder på, at Det Kongelige også bliver det sted, der mærker Bertel Haarders sparekniv allerhårdest, når Kulturministeriet skal spare 600 millioner kroner i de kommende fire år. P1 Eftermiddag ser her i ugen nærmere på besparelserne i kulturlivet, og i dag er turen kommet til Det Kongelige Teater.
En heldig mand fra Californien gjorde sit livs fund, da han i 2010 besøgte en genbrugsbutik og for 2 dollars købte et slidt fotografi, der har vist sig at være af den berygtede lovløse Billy The Kid. Og nu vurderes det altså til at være omkring 5 millioner dollars værd. P1 Eftermiddag ser på fotografiet og på historien om Billy The Kid med Thomas Ærvold Bjerre, lektor på Center for Amerikanske Studier.
Værter: Ole Brink og Karen Secher.
(Sendes også 1.03).

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

28. jun. 2017 kl. 14:03
REVOLUTIONEN KOMMER - Og den vil vist være der i hele anden time af dagens P1 Eftermiddag. Dagens...
REVOLUTIONEN KOMMER - Og den vil vist være der i hele anden time af dagens P1 Eftermiddag. Dagens gæsteredaktør er nemlig dramatiker og teaterinstruktør Christian Lollike, og han har lovet os revolutionære gæster og markante meninger for alle pengene.
SÅ RULLER ROSKILDE - I en skøn blanding af regn, øl og rytmer går Danmarks største festival for alvor i gang. Det er lykkedes os at finde en festival-jomfru, der hver dag resten af ugen vil rapportere fra festivalen om alt det, der undrer, forarger og begejstrer, når man får taget sin festival-mødom.
H. C. ANDERSEN-LAND I KINA - I Shanghai åbner i dag verdens første H. C. Andersen forlystelsespark. På 800.000 kvadratmeter er der også blevet plads til både fynsk bindingsværk, en statue af manden selv og en lille bid af Odense Å.
HYGGEN HALTER - Ordet Hygge er lige kommet ind i den engelske ordbog, men fakisk er begrebet allerede på vej ud af den engelske bevidsthed, der i stedet er i gang med at adoptere nye begreber - blandt andet det svenske 'lagom' og det japanske 'ikigai'.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

27. jun. 2017 kl. 14:03
SKAL KUNST VÆRE KØNT? På Bornholm er en politisk strid brudt ud. Stridens æble er en rundkirke-li...
SKAL KUNST VÆRE KØNT? På Bornholm er en politisk strid brudt ud. Stridens æble er en rundkirke-lignende skulptur, som kommunen vil anbringe midt i en rundkørsel. For grim, lyder dommen fra blandt andre DF's kommunalbestyrelsesmedlem: Kunst skal ikke skabe debat, den skal forskønne, mener han. Skal den ikke-skønne kunst forvises fra det offentlige rum? DEN debat tager P1 Eftermiddag op i dag.
USA I KRIG: Første Verdenskrig kostede millioner af liv. Og gav os til gengæld amerikanske film, jazzmusik, Hemmingway og håb om frihed og demokrati. I disse dage for hundrede år siden gik de første amerikanske soldater ind i krigen - P1 Eftermiddag ser på konsekvenser, der rækker langt ud over fredsslutningen i Versailles i 1919.
MUSIKALSK HJEMVENDEN: Hun er født i Indien, boede på børnehjem i Mumbai, blev som fem-årig adopteret af et dansk ægtepar og voksede op i Thisted. Om få dage er Maria Badstue tilbage i det Indien, hun aldrig har lært at kende - som dirigent i Den Kongelige Opera i Mumbai. P1 Eftermiddag får besøg af en rejseklar Maria Badstue.
FOTOSKAT I GAMMEL KASSE: 380 dollars var prisen, da en ung mand i 2007 købte en kasse med gamle negativer på en auktion i Chicago. Kassen viste sig at gemme på en kunstkat. Hør historien om barnepige Vivian Maiers fantastiske foto-bedrift, som nu kan ses i Danmark.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

26. jun. 2017 kl. 14:03
BLACK LIVES MATTER I DANMARK - En af grundlæggerne af Black Lives Matter er i Danmark til en lil...
BLACK LIVES MATTER I DANMARK - En af grundlæggerne af Black Lives Matter er i Danmark til en lille rundtur, der inkluderer workshops, besøg på Roskilde Festival og en tur i mediekarrusellen. Vi benytter lejligheden til at tale med danske sorte om, hvor store problemer man som sort tumler med i Danmark - og hvad man kan gøre ved det.
LEGETØJETS INTELLIGENS - Der vælter frem med nyt legetøj, der opererer med kunstig intelligens. Og pludselig er der ikke en modsætning mellem at lege og at lave noget digitalt. Væk er skærmen som filter, nu leger børnene direkte med den kunstige intelligens i dukkerne, i modelbilerne, i plysbjørnen. Vi og skaberne af legetøjet ved meget lidt om, hvordan det egentlig påvirker ungerne, men det vil nogle af de store legetøjsfirmaer nu finde ud af.
AT TÆLLE - Vi kan godt lide at gøre ting op i tal og statistikker. Men hvordan tæller vi og hvad betyder det mon? I dag ser vi på forskellige måder at tælle på. Om de forskellige resultater, når folk selv skal tælle deres forbrug af f.eks. cigaretter i forhold til vores reelle forbrug. Eller når museer gør deres besøgstal op. Eller vi gør vores lyttertal op.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

P1 Eftermiddag

23. jun. 2017 kl. 14:03
NARKOBARONEN "EL CHAPO" VIL SAGSØGE NETFLIX - Den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman...
NARKOBARONEN "EL CHAPO" VIL SAGSØGE NETFLIX - Den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzmans advokater oplyser, at han vil sagsøge produktionsselskaberne Netflix og Univision for bagvaskelse. Netflix-serien 'El Chapo' portrætterer ham som en skruppelløs forbryder, og det skader hans ry og rygte, inden han skal forsvare sig ved en føderal domstol i USA næste år, mener advokaterne. Vi tegner et portræt af "El Chapo", en af de mægtigste narkobaroner i Mexico, som er både hadet og elsket i sit hjemland.
VERDENS STØRSTE KUNSTTYVERI MÅSKE OPKLARET - I 1990 blev to vagter på Isabella Stewart Gardner Museum i Boston bagbundet af to tyve, forklædt som politifolk. Tyvene skar tretten kendte værker ud af deres rammer - heriblandt værker af Degas, Rembrandt og Vermeer. Kunstværkerne har en værdi af en halv milliard dollars, og tyvene gjorde sig dermed skyldige i verdens største kunsttyveri. Men nu mener en hollandsk privatdetektiv med kælenavnet "Kunstverdenens Indiana Jones" at have opklaret, hvor værkerne befinder sig i dag. Vi ser nærmere på de 13 værker, som kunstverdenen (måske) snart igen kan nyde godt af.
UFORSTÅELIG DISRUPTION - Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mener, at sproget i Folketinget er blevet erobret af akademikere, og revser sine kolleger for at tale uforståeligt politikersprog. Særligt det uforståelige begreb 'disruption' bliver ifølge Pia Kjærsgaard brugt i flæng, og hun efterlyser en person, der kan forklare, hvad det er. Den person har vi fundet. Hør, hvad 'disruption' egentlig er, og hvordan ordet er blevet flittigt (mis-)brugt i politiske sammenhænge.
GRATIS KULTUROPLEVELSER TIL UNGE - Det kan være en dyr fornøjelse at gå i Det Kongelige Teater. Men ikke for danskere, der fylder 18 år i løbet af 2018. Som et forsøg vil Det Kongelige Teater uddele gavekort på 500 kr., som kan veksles til en billet til en valgfri forestilling eller klassisk koncert. Inspirationen kommer fra Italien, hvor landets daværende premierminister, Matteo Renzi, sidste år lancerede et værdibevis på 500 euro, som alle 18-årige italienere kan bruge på dans, bøger, museer, teatre eller koncerter. Vi taler med teaterchef på Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl om den nye satsning og ser nærmere på, hvordan det egentlig er gået i Italien.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

22. jun. 2017 kl. 14:03
FEMINISTISK SCIENCE FICTION - Sidste afsnit af HBO-serien 'A Handmaid's Tale' er ude, bogen bag s...
FEMINISTISK SCIENCE FICTION - Sidste afsnit af HBO-serien 'A Handmaid's Tale' er ude, bogen bag serien er lige genudgivet på dansk - begge dele til kæmpe ros og et utal af stjerner i anmeldelserne. Seriens beskrivelse af kvindeundertrykkelse i et fremtidens USA skriver den lige ind i en ret lille niche af feministisk science fiction. Vi ser på andre bud i den genre i dag.
BYENS MUSIK - En gruppe franskmænd vandrede i går rundt i København og brugte selve byen som instrument. Urbaphonix hedder begivenheden, og vi havde en reporter dansende med til byens egne lyde og rytmer.
SKØNHED OG FÆLLESSKAB - Unge kvinder fra Brøndby Produktionsskole lægger neglelak og make-up på demente ældre på et plejehjem. Og mens de ældre liver op og stolt viser negle til hinanden, så lærer de unge kvinder noget om at favne andre og får udviklet større grad af empati og åbenhed. Det succesfulde projekt fra Brøndby får i dag Fælleskabsprisen, og vi tog med til en gang manicure i Brøndby.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Vi anbefaler

Hvad gør en god samtidsroman og hvilke faktorer skal indgå for at være ramme genren?

Danmarks første frihedssang, åndelige mobilisering uden krigen og flugt til Sverige i en robåd

Interviews, reportager og den vildeste musik!

Dating-apps, gode tips til Den Blå Avis, serier på HBO og vold på Worldstarhiphop

Caroline er netop blevet student, men den nyvundne frihed og den tomme kalender skræmmer hende

Hør afslutningen på det stjernespækkede radiodrama

Temaer