P1 Eftermiddag | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Sendetider

Næste udsendelse

P1, 24. nov. 2017 kl. 14:03

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

Et slag, der giver genlyd bagud gennem Danmarkshistorien, afgøres i dag i en retssal i Viborg: De...

Et slag, der giver genlyd bagud gennem Danmarkshistorien, afgøres i dag i en retssal i Viborg: Det er retten til at kalde sig "Kongelig Privilegeret Kro", der er på spil. P1 Eftermiddag undersøger den aktuelle betydning af titlen og spoler tiden tilbage til et Danmark, hvor røverbander var en evig trussel mod de rejsende, som havde behov for et sikkert logi for natten.
EU's blå flag med de 12 gule stjerner fylder 60 år i dag. Flaget SKULLE have været et symbol på europæisk sammenhold og fælles værdier, men som den danske folkeafstemning i sidste uge viser, kniber det i hvert fald herhjemme noget med at finde EU-begejstringen frem. P1 Eftermiddag har været ude og kippe med EU-flaget for at se, hvilke reaktioner det affødte - og vi undersøger, om de andre EU-lande er mere varme på visionen om et forenet Europa end vi.
Han begyndte som modstandsmand og var med til at danne Churchill-gruppen - og endte med at vie sit liv til at pille kunsten ned fra piedestalen og få den ud til folket. P1 Eftermiddag fortæller historien om Knud Pedersen, der døde for et år siden, men som nu genopstår på en udstilling - og taler med to, der kendte den kompromisløse og ikke altid lige samarbejdsvenlige konceptkunstner.
Værter: Tore Leifer og Ole Brink.
(Sendes også 1.03).

Indslag

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

22. nov. 2017 kl. 14:03
Drab i databasen - En amerikaner har lavet sit eget computerprogram, der behandler oplysninger fr...
Drab i databasen - En amerikaner har lavet sit eget computerprogram, der behandler oplysninger fra mere end 700.000 opklarede og uopklarede drabs-sager. Ved hjælp af en særlig algoritme kan man scanne i sagerne for parametre, der kan hjælpe med opklaringen af drabene. Vi har en gæst, der er lidt skeptisk overfor perspektiverne.
Kulturpolitik og politisk kultur - Alternativet har fået sin første borgmesterpost, og det blev den nye kulturborgmester i København. Hvad kan Alternativet gøre anderledes ved kulturen i København - og kan den nye borgmester ene mand ændre den politiske kultur i en kommunal forvaltning, så den bliver mere alternativ.
Smugler - i over tyve år smuglede Sten Lundager hash til Danmark og USA. Vel over 20 ton kom illegalt over grænsen fra slutningen af 60'erne til starten af 90'erne. Her sagde smugleren stop og slettede alle spor og stak til Costa del Sol. Nu fortæller han sin grænseoverskridende historie i en ny bog, og han er gæst sammen med sin medforfatter i P1 Eftermiddags anden time.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

21. nov. 2017 kl. 14:03
Kommuner hist - kommuner pist - i dag stemmer vi lokalpolitikere ind i 98 kommuner. Indtil for ti...
Kommuner hist - kommuner pist - i dag stemmer vi lokalpolitikere ind i 98 kommuner. Indtil for ti år siden var der 271 kommuner, og sådan havde det været siden kommunalreformen i 1970. Før 1970 havde vi faktisk omkring 1000 kommuner. Så kommunerne bliver større - og det gør afstanden til den enkelte borger så også. Vi ser i dag på, hvad det betyder for vores opfattelse af det lokale demokrati.
Nordisk samarbejde - nordmændene har kæmpe succes med tv-drama for tiden. Først med Skam til de unge, og i nat vandt Norge for første gang en Emmy for tv-dramaet 'Mammon 2'. Danmark har efterhånden høstet mange Emmy'er, der er verdens fornemste tv-pris, og i Sverige har de en stolt tradition for at lave gode tv-serier. Nu puljer vi kræfterne - også med Island og Finland - og laver et storstilet nordisk projekt med flere forskellige drama-produktioner. Hør mere om det i dag.
Børnenes valg - det kan godt være, at valgretsalderen er 18 år, men op til kommunalvalget har børn i børnehaver og indskolinger også kunnet stemme. På deres stemmesedler har bl.a. været Cirkeline med valgmottoet 'Ja til hjælpsomhed', Villads fra Valby har mottoet 'Ja til slik' mens Spørge-Jørgen ikke overraskende stiller op under sloganet 'Ja til spørgsmål'. Hvad lærer de små poder af at deltage i en demokratisk proces. Det taler vi om i dag.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

20. nov. 2017 kl. 14:03
Charles Manson: Den tidligere kultleder og berygtede massemorder Charles Manson, der fik ni livst...
Charles Manson: Den tidligere kultleder og berygtede massemorder Charles Manson, der fik ni livstidsdomme for drabet på syv mennesker i 1969, er død i fængslet. Han blev 83 år gammel. Manson er blevet kendt som en af verdenshistoriens mest bestialske mordere, selv om han formentlig ikke dræbte nogen med egne hænder. I et forsøg på at fremprovokere en racekonflikt sendte han sine tilhængere af sted for at foranstalte et blodblod, hvilket blandt andet gik ud over filminstruktøren Roman Polanskis højgravide kone. P1 Eftermiddag ser på Manson-kulten med forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der står bag et teaterstykke om netop Charles Manson.
Stereotyper på film: Den indisk-amerikanske komiker Harry Kondabolu har et problem med karakteren Apu fra The Simpsons - så stort et problem, at han nu har lavet en dokumentarfilm om det. For Apu, den karikerede indiske kioskejer fra Simpsons-universet, er en hån mod det indiske folk, mener Kondabolu. P1 Eftermiddag bruger den spritnye film som afsæt til i en hel time at se nærmere på stereotype fremstillinger i film og tv herhjemme. Vi skal tale om, hvordan overvægtige, indvandrere og homoseksuelle bliver fremstillet på det store lærred. Kirsten Barslund, der er projektleder hos Det Danske Filminstitut og arbejder med mangfoldighed i dansk film, lytter med på hele timen og kommenterer til sidst i udsendelsen.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

17. nov. 2017 kl. 14:03
Brætspillere vil forhindre Trumps mur - 'Cards against Humanity' er et af tidens mest populære sp...
Brætspillere vil forhindre Trumps mur - 'Cards against Humanity' er et af tidens mest populære spil, og det svælger i politisk ukorrekthed. Nu opfordrer firmaet bag spillet sine fans til at investere i et stykke land ved den amerikansk-mexikanske grænse, så de sammen kan gøre det så svært som muligt for præsident Trump at bygge sin grænsemur.
Filmmusik digitaliseret - musikken fra gamle danske film står i fare for at blive glemt og forsvinde, men nu har en ihærdig mand fået en bevilling, så han kan redde musikken fra glemslen og gøre den tilgængelig for alle os andre. Manden besøger os i studiet i dag.
Lil Peep er død - det kan godt være, du ikke kender Lil Peep, der døde onsdag aften bare 21 år gammel. Men i yngre musiker-kredse er der sorg, for Lil Peep var trods sin unge alder en af de, der kunne give præcise og rammende beskrivelser af et ungt livs tunge sider - til både inspiration og identifikation. Vi tegner et portræt af en mand, der forsvandt alt for hurtigt.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

P1 Eftermiddag

16. nov. 2017 kl. 14:03
Når man fornærmer Nilen: Man skal passe på, hvad man siger, når man er kunstner i Egypten. Det ha...
Når man fornærmer Nilen: Man skal passe på, hvad man siger, når man er kunstner i Egypten. Det har popsangerinden Sherine Abdel Wahab måttet sande. Wahab er anklaget for at skade nationens interesser og har fået forbud mod at optræde i landet efter, at hun til en koncert frarådede en fan at drikke vand fra floden Nilen. P1 Eftermiddag taler med professor og religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen om alt det, man bare ikke må fornærme i Egypten.
Da Vinci til 2,8 milliarder: Et cirka 500 år gammelt maleri af den italienske billedkunstner og altmuligmand Leonardo Da Vinci er blevet solgt for det svimlende beløb af 2,8 milliarder kroner. P1 Eftermiddag ser på Da Vincis evner som maler. Gæst i studiet er Mikkel Bogh, der er direktør for Statens Museum for Kunst.
Lars Bom og Baard Owe: Skuespilleren Baard Owe døde i lørdags, 81 år gammel. Hans kollega og ven Lars Bom har længe haft en plan om at optage en række samtaler med Baard Owe i hans hjem, men nåede kun at optage en enkelt før dødsfaldet. P1 Eftermiddag får besøg af Lars Bom til en snak om deres venskab og spiller et par klip fra den sidste optagelse med Baard Owe.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Vi anbefaler

Er han fodboldspilleren Christian Eriksens bedste ven??? Vi kikker i Martins Sorte Boks

Noget for enhver smag - også den dårlige, fra en vidtrækkende karriere

Aktuel med All the Time, Sometimes - og en sang skrevet specielt til en heldig lytter

Iben Maria Zeuthen, Søren Rasted og Mads Christensen er her!

Fire timer om teksterne, maskinen og forretningen Taylor Swift

I Kvartlivskrisen fortæller Mille sin historie og taler med andre om stress og studievalg