P1 Eftermiddag | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Sendetider

Næste udsendelse

P1, 27. nov. 2017 kl. 14:03

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d.

Over 40 soldaterliv og mere end 13 milliarder kroner - det er den pris, vi i Danmark har betalt f...

Over 40 soldaterliv og mere end 13 milliarder kroner - det er den pris, vi i Danmark har betalt for vores lands indsats i Afghanistan. En rapport, offentliggjort i dag, dokumenterer, at ikke alt er gået, som man kunne ønske, og P1 Eftermiddag stiller skarpt på det afghanske samfund anno 2016 - med særligt fokus på, om den danske indsats har været med til at sikre ytringsfrihed og kunstnerisk frihed i landet.
Kulturminister Bertel Haarder har inviteret alle danskere til at være med til at definere, hvilke danske værdier og kulturtræk, vi skal værne om og tage med ind i fremtiden. P1 Eftermiddag har accepteret invitationen og er gået på jagt efter et signalement af danskheden. I dag er det vores svenske naboer, der får ordet.
Plottet i teaterforestillingen "Harry Potter and the Cursed Child" i London - og den efterfølgende nye Harry Potter-bog - er omgærdet af et enormt hemmelighedskræmmeri. Men i dag bryder P1 Eftermiddag tavsheden...
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

24. nov. 2017 kl. 14:03
Holberg skaber debat: Det Kongelige Teater har totalt misforstået sin rolle, når det laver om på...
Holberg skaber debat: Det Kongelige Teater har totalt misforstået sin rolle, når det laver om på klassikerne. Det mener DF's Morten Messerschmidt, der blev så forarget under nationalscenens ny-fortolkning af Holbergs "Maskerade", at han gik i pausen. Er nationalscenen sat i verden for at konservere eller nyfortolke? Morten Messerschmidt i debat med Politikens anmelder Monna Dithmer i P1 Eftermiddag i dag.
Amerikansk kultureksport: Uhygge på Halloween. Kalkun på Thanksgiving. Og lige nu: Tilbudsjagt på Black Friday. Amerikansk kultur er her, der og allevegne herhjemme - men det er der faktisk ikke noget nyt i, fortæller en historieprofessor, der gæster P1 Eftermiddag i dag med sit studie over danskernes Amerika-fascination gennem tiderne under armen.
I flygtningens fodspor på mobilen: Et nyt mobiltelefon-spil gør det muligt at følge en fiktiv flugt fra Syrien til Europa. Men hvor realistisk er det? P1 Eftermiddag har spillet det nye spil sammen med en flygtning, der har taget turen i virkeligheden.
En konges kunstkammer åbnes: Når Frederik 3. havde fornemme statsoverhoveder og fyrster på besøg, fik de lov til at titte ind i hans private kunstkammer. Nu giver Nationalmuseet os andre mulighed for at titte med - og se en charmerende rodebutik med både antikviteter, nips, kunsthåndværk og udstoppede dyr. P1 Eftermiddag kigger med.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

23. nov. 2017 kl. 14:03
Thanksgiving - hvis vi var amerikanere eller canadiere, så ville dagen i dag være en festdag på h...
Thanksgiving - hvis vi var amerikanere eller canadiere, så ville dagen i dag være en festdag på højde med juleaften. For det er Thanksgiving day over there. Vi ser nærmere på den gamle tradition, som er fyldt med kristen fortid, familiehygge- og opgør og politiske manifestationer.
Kinesisk håndbold i Viborg - det kan godt være, at Kina er stort, men Viborg kan de næste tre år sagtens rumme hele det kinesiske damelandshold i håndbold. De er kommet til det jyske for at suge til sig og lære, hvordan man gør en succes ud af et hold. Og vi har været i hallen med dem.
Film film film - er du det mindste i tvivl om, hvilke film du skal se i biografen i den kommende tid, så er P1 Eftermiddag din hjælpende ånd. I dag med anmeldelser af et par af ugens premierefilm 'The Square' og 'Mordet i Orientekspressen', interview med filminstruktør Claus Bohm om hans nye film 'Springet' og en snak om Kenneth Branagh som skuespiller og instruktør.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

22. nov. 2017 kl. 14:03
Drab i databasen - En amerikaner har lavet sit eget computerprogram, der behandler oplysninger fr...
Drab i databasen - En amerikaner har lavet sit eget computerprogram, der behandler oplysninger fra mere end 700.000 opklarede og uopklarede drabs-sager. Ved hjælp af en særlig algoritme kan man scanne i sagerne for parametre, der kan hjælpe med opklaringen af drabene. Vi har en gæst, der er lidt skeptisk overfor perspektiverne.
Kulturpolitik og politisk kultur - Alternativet har fået sin første borgmesterpost, og det blev den nye kulturborgmester i København. Hvad kan Alternativet gøre anderledes ved kulturen i København - og kan den nye borgmester ene mand ændre den politiske kultur i en kommunal forvaltning, så den bliver mere alternativ.
Smugler - i over tyve år smuglede Sten Lundager hash til Danmark og USA. Vel over 20 ton kom illegalt over grænsen fra slutningen af 60'erne til starten af 90'erne. Her sagde smugleren stop og slettede alle spor og stak til Costa del Sol. Nu fortæller han sin grænseoverskridende historie i en ny bog, og han er gæst sammen med sin medforfatter i P1 Eftermiddags anden time.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

21. nov. 2017 kl. 14:03
Kommuner hist - kommuner pist - i dag stemmer vi lokalpolitikere ind i 98 kommuner. Indtil for ti...
Kommuner hist - kommuner pist - i dag stemmer vi lokalpolitikere ind i 98 kommuner. Indtil for ti år siden var der 271 kommuner, og sådan havde det været siden kommunalreformen i 1970. Før 1970 havde vi faktisk omkring 1000 kommuner. Så kommunerne bliver større - og det gør afstanden til den enkelte borger så også. Vi ser i dag på, hvad det betyder for vores opfattelse af det lokale demokrati.
Nordisk samarbejde - nordmændene har kæmpe succes med tv-drama for tiden. Først med Skam til de unge, og i nat vandt Norge for første gang en Emmy for tv-dramaet 'Mammon 2'. Danmark har efterhånden høstet mange Emmy'er, der er verdens fornemste tv-pris, og i Sverige har de en stolt tradition for at lave gode tv-serier. Nu puljer vi kræfterne - også med Island og Finland - og laver et storstilet nordisk projekt med flere forskellige drama-produktioner. Hør mere om det i dag.
Børnenes valg - det kan godt være, at valgretsalderen er 18 år, men op til kommunalvalget har børn i børnehaver og indskolinger også kunnet stemme. På deres stemmesedler har bl.a. været Cirkeline med valgmottoet 'Ja til hjælpsomhed', Villads fra Valby har mottoet 'Ja til slik' mens Spørge-Jørgen ikke overraskende stiller op under sloganet 'Ja til spørgsmål'. Hvad lærer de små poder af at deltage i en demokratisk proces. Det taler vi om i dag.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

P1 Eftermiddag

20. nov. 2017 kl. 14:03
Charles Manson: Den tidligere kultleder og berygtede massemorder Charles Manson, der fik ni livst...
Charles Manson: Den tidligere kultleder og berygtede massemorder Charles Manson, der fik ni livstidsdomme for drabet på syv mennesker i 1969, er død i fængslet. Han blev 83 år gammel. Manson er blevet kendt som en af verdenshistoriens mest bestialske mordere, selv om han formentlig ikke dræbte nogen med egne hænder. I et forsøg på at fremprovokere en racekonflikt sendte han sine tilhængere af sted for at foranstalte et blodblod, hvilket blandt andet gik ud over filminstruktøren Roman Polanskis højgravide kone. P1 Eftermiddag ser på Manson-kulten med forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der står bag et teaterstykke om netop Charles Manson.
Stereotyper på film: Den indisk-amerikanske komiker Harry Kondabolu har et problem med karakteren Apu fra The Simpsons - så stort et problem, at han nu har lavet en dokumentarfilm om det. For Apu, den karikerede indiske kioskejer fra Simpsons-universet, er en hån mod det indiske folk, mener Kondabolu. P1 Eftermiddag bruger den spritnye film som afsæt til i en hel time at se nærmere på stereotype fremstillinger i film og tv herhjemme. Vi skal tale om, hvordan overvægtige, indvandrere og homoseksuelle bliver fremstillet på det store lærred. Kirsten Barslund, der er projektleder hos Det Danske Filminstitut og arbejder med mangfoldighed i dansk film, lytter med på hele timen og kommenterer til sidst i udsendelsen.
Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Vi anbefaler

Der ligger mia. ton gas under permafrosten. Hvad sker der, hvis den slipper ud?

Efter 3,5 år tog Mikkel til Berlin på ubestemt tid. Hvordan kommer man videre?

Kikker headhunteren anderledes på de mandlige kandidater end de kvindelige?

Aktuel med All the Time, Sometimes - og en sang skrevet specielt til en heldig lytter

Iben Maria Zeuthen, Søren Rasted og Mads Christensen er her!

Fire timer om teksterne, maskinen og forretningen Taylor Swift