Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Sigges somm... 06:05 - 07:07
Lige nu på P2
Grammofon 06:05 - 07:07
Lige nu på P3
SommerMorgen 06:04 - 09:04
Lige nu på P4
Radioavisen 06:00 - 07:00
Lige nu på P5
P5 Morgen 06:05 - 10:03
Lige nu på P6 Beat
P6 Beatet 05:03 - 09:05
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 05:03 - 09:05
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 05:03 - 10:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 06:05 - 07:00
Sendetider

Næste udsendelse

P2, 28. jul. 2017 kl. 14:03 - 16:00

P1 Eftermiddag

Sendt første gang d. 19. okt. 2016 kl. 14:03

Mandag aften besluttede tyske tv-seere at frifinde en fiktiv tysk pilot for at have skudt et pass...

Mandag aften besluttede tyske tv-seere at frifinde en fiktiv tysk pilot for at have skudt et passagerfly ned for at afværge en terroraktion, der ville have kostet 70.000 mennesker livet - stik imod den tyske grundlov. P1 Eftermiddag dykker ned i filosofien bag retsprincipperne og forsøger at prissætte et menneskeliv.
Hvordan lugtede der egentlig i barokken? Ikke særlig godt, tyder det på. Et nyt teaterstykke om komponisten Händel skaber en naturtro duftkulisse med en spand fuld af rejer og en ram dunst af herreparfume. Vi stak næsen indenfor inden premieren.
Vi taler også om forholdet til vores norske broderfolk. I en ny bog går danske og norske forskere sammen om at oprulle 600 års fælles identitets- og kulturhistorie.
Er du kvinde og overvægtig, og er du tilmed lidt firkantet ansigtet, så er du ringe stillet i en retssag. For domstolene er ikke nær så upartiske, som vi går rundt og forestiller os, og det kan vi lige så godt vende os til, siger en retsfilosof. Spørger man en dansk byretsdommer, er han sjovt nok helt uenig. De to møder hinanden i anden time af dagens udsendelse.
Som hver onsdag går vi i dybden med et nyslået universitetsspeciale, og så bringer vi seneste afsnit i serien om radiovagabonden Palle Bo, der nu er nået til Slovakiets hovedstad, Bratislava.
Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Indslag

Mere P1 Eftermiddag

P1 Eftermiddag

27. jul. 2017 kl. 14:03
DE TRENDY UDDANNELSESVALG: I morgen får 91.539 ansøgere svar på, om de er kommet ind på drømmestu...
DE TRENDY UDDANNELSESVALG: I morgen får 91.539 ansøgere svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet - og hvad de præcis drømmer om, det afhænger også af, hvad de møder i medier og populærkultur. Vi ser nærmere på, hvad der påvirker de unges valg, og så undersøger vi, hvordan vi kan gøre de mindst søgte studier mere attraktive.
OPERA OM INCEST: Den danske komponist Louise Alenius Boserup har begået sin første opera, The Silent Zone, der handler om seksuelt misbrug i en familie. Musikalsk set er faderen dyster og svag, og offeret har slet ingen stemme. I dagens program fortæller komponisten, hvordan man skaber kunst ud af sårbare emner.
INTERNETTETS SVAR PÅ ODYSSEEN: Internetfortællingen 'Homestuck' er blevet kaldt både grænsesprængende og eksperimenterende - og så er den helt utrolig lang. Det sidste har blandt ført til sammenligninger med Homers berømte historie om Odysseus. Vi har set nærmere på fænomenet.
17-ÅRIGT VIOLINTALENT: Adam Koch Christensen er dette års modtager af Talentprisen på Copenhagen Summer Festival - en festival for klassisk kammermusik. Han gæster studiet med sin violin sidst i første time.
I anden halvdel af P1 Eftermiddag bringer vi nogle af de bedste indslag fra året, der er gået.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

26. jul. 2017 kl. 14:03
JIHADISTISK POESI: Det er en kendt sag, at terrororganisationen Islamisk Stat blandt andet bruger...
JIHADISTISK POESI: Det er en kendt sag, at terrororganisationen Islamisk Stat blandt andet bruger musik til at udbrede budskabet om et islamisk kalifat. Mindre kendt er det, at Islamisk Stat faktisk også skriver poesi - og på samme måde som med musikken bruger det som en del af deres propagandaapparat. Og hvis vi virkelig vil forstå, hvorfor jihadisterne gør som de gør, så bliver vi nødt til at læse deres digte. Sådan mener to amerikanske forskere. P1 Eftermiddag nærstuderer den jihadistiske poesi med Christian Højgrav, der er kandidatstuderende i Mellemøststudier og har skrevet bacheloropgave om jihadistisk kultur.
WHITNEY HOUSTON: Whitney Houston var en stor stemme og en fantastisk performer - og så er hun desværre også kendt for sit tragiske stofmisbrug og sin alt for tidlige død. I dag er der biografpremiere på et portræt af den afdøde sangerinde. Dokumentarfilmen "Whitney: Can I Be Me" fortæller historien om en af popmusikkens allerstørste stjerner og det misbrug, der tog livet af hende. P1 Eftermiddag dykker ned i Whitney Houstons sangkatalog og taler om den store stemme med musikjournalist Nicolai Molbech.
ESPERANTO: For 130 år siden fik den polske øjenlæge L.L. Zamenhof en idé. Han ville lave et sprog, der kunne blive alles "sprog nummer to" - et sprog, der skulle gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere med hinanden. Det skulle være nemt at lære og nemt at forstå. I dag er det 130 år siden, at den første bog på kunstsproget esperanto udkom, og P1 Eftermiddag taler i den anledning med Stanislaw Mielczarek fra Esperanto Danmark om, hvordan det står til med kunstsproget esperanto i dag.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

25. jul. 2017 kl. 14:03
SS Minden: I 1939 sank det tyske handelsskib SS Minden ud fra Islands kyst. Nu hævder et britisk...
SS Minden: I 1939 sank det tyske handelsskib SS Minden ud fra Islands kyst. Nu hævder et britisk skattejægerfirma, at de har fundet en værdiboks i skibets postrum, som de tror måske indeholder naziguld fra sydamerikanske banker til en værdi af over 800 millioner kroner. Derfor har skattejægere nu søgt den islandske regering om tilladelse til at skære et hul i skibet, så de kan bringe boksen op fra havets dyb for at undersøge dens indhold. P1 Eftermiddag taler om det tyske handelsskib og om vores fascination af naziguld med Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart.
EUTOPIA: I Gellerup i det vestlige Aarhus bor mere end 80 nationaliteter side og side. I morgen begynder en multikulturel festival, der har til formål at skabe personlige møder gennem kunst og kultur. Der er masketeater, komik, dans, debat, musik og meget mere på programmet. Men festivalen vil også tage fat i de udfordringer, der er i Europa i dag - og i Gellerup, hvor banden Loyal to Familia er ved at gøre sit indtog. Blandt andet derfor har politiet indført visitationszoner i området, og det har gjort mange borgere utrygge. P1 Eftermiddag taler med den kunstneriske leder af EUTOPIA om, hvad kunst kan som visitationszoner ikke kan.
ROLLEMODELLER: Bland whisky og te og tag en detox-kur. Og hold dig fra tamponer - de er dødsstave. Sådanne råd kommer den Oscar-vindende amerikanske skuespiller Gwyneth Paltrow med på sin blog, og nu kritiseres hun af læger for at dele ud af decideret farlige sundhedstips. P1 Eftermiddag taler i dag med blogger Mascha Vang og youtube-stjerne Astrid Olsen om det ansvar man har som offentlig figur og rollemodel for mange unge.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

24. jul. 2017 kl. 14:03
ØSTAFRIKAS TIDLIGSTE KYSTBY: Arkæologer fra et dansk grundforskningscenter er rejst til Zanzibar...
ØSTAFRIKAS TIDLIGSTE KYSTBY: Arkæologer fra et dansk grundforskningscenter er rejst til Zanzibar for at undersøge resterne af et bysamfund, der opstod omtrent samtidig med Skandinaviens ældste by, Ribe. Bosættelsen i området Unguju Ukuu opstod på et afgørende tidspunkt i menneskets historie og er i dag en ren guldgruppe for arkæologer og forskere. P1 Eftermiddag får besøg af arkæolog og professor Søren Sindbæk, der allerede har gravet i området i Østafrika.
BOB MARLEY: Den mest berømte reggaemusiker nogensinde døde i 1981 bare 36 år gammel, men efter hans død er kulten omkring ham bare blevet større. Omkring 500 bøger er efter sigende allerede blevet skrevet om musikeren, myten og mennesket Bob Marley, og nu er en helt ny bog skrevet af reggaehistorikeren Roger Steffens netop landet i butikkerne. I den anledning taler P1 Eftermiddag med Marley-fan og musiker Rasmus "Raske Penge" Poulsen om, hvorfor vi stadig fascineres af Bob Marley i dag.
SHINRIN-YOKU: Skovterapi er sundt - det ved de i Japan. Siden 1982 har "shinrin-yoku" været en del af det nationale sundhedsprogram i Japan, og der bliver brugt millioner af kroner på at forske i fordelene ved at være i nærheden af træer uden tændte mobiltelefoner eller andre forstyrrelser. P1 Eftermiddag taler med Japan-kender Mette Holm, der forklarer, hvad fænomenet går ud på.
Vært: Jesper Dein.

P1 Eftermiddag

21. jul. 2017 kl. 14:03
KUNST OG BREXIT: Premierminister Theresa May har været meget klar i mælet: Brexit vil få konsekve...
KUNST OG BREXIT: Premierminister Theresa May har været meget klar i mælet: Brexit vil få konsekvenser for de britiske virksomheder, der handler med andre EU-lande. Det gælder selvfølgelig også de mange virksomheder, der sælger kunst til andre EU-lande. Det engelske kunstmarked er det næststørste i verden og omsætter for mere end 9 milliarder pund om året - i høj grad på grund af handel til europæiske naboer. Det konkluderer en ny rapport fra The British Art Market Federation, der er blevet udarbejdet, fordi man frygter, at London mister sin førerposition som europæisk handelscentrum for kunst og antikviteter. P1 Eftermiddag dykker ned i rapporten og ser på det engelske kunstmarked med Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
DUNKIRKS DANSKE ISLÆT: Når rulleteksterne til Christopher Nolans nye storfilm Dunkirk ruller over skærmen, så vil opmærksomme biografgængere kunne se et dansk navn på takkelisten. Tonemester Peter Albrechtsen har bidraget til filmen med lyden af en helt særlig fiskekutter, som den Oscarvindende lyddesigner Richard King ikke selv kunne opstøve i USA. Peter Albrechtsen fik aldrig at vide, at lydene var til Dunkirk og blev selv overrasket over at se sit navn i rulleteksterne. P1 Eftermiddag får besøg af Peter Albrechtsen til en snak om det helt særlige samarbejde, der opstår mellem tonemestre fra hele verden, og som altså nu har resulteret i en medvirken i en af årets mest imødesete film.
HÔTESSES DU TOUR: På dansk kalder man dem podiepiger, og på fransk hedder de hôtesses du Tour: Tourværtinder. Traditionen med smukke unge kvinder, der deler blomster og kindkys ud til cykelrytterne går mange, mange år tilbage, men nu er det slut både til både Vuelta a Espana og cykel-VM i Norge. Vuelta a Espana satser nu i stedet på "elegant klædte mænd og kvinder". Det har fået den tidligere cykelrytter og nu sportsdirektør Brian Holm op i det røde felt. P1 Eftermiddag fortæller historien om en tradition, der måske også er på vej ud af verdens hårdeste cykelløb, Tour de France.
Vært: Karen Secher.

Vi anbefaler

Mørkt psykologisk spil om efterforskerens jagt på den forbryder, han vil gøre alt for at fange

Sangeren fortæller om sin far, som var landpostbud, om politikere på Twitter og "hudsult"

Frustrerende, men appellerende til fantasien. Måske mere interessant end en afrundet? Døm selv

Waseem Hussain, formand for Islamisk Center og fængselsimam underviser i den islamiske tekst

Den perfekte mor dominerer Instagram og Facebook, men det er også ensomt, rodet og trættende!

Kan et digt skabe en følelse af, at man har overvundet døden?

Temaer