Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Orientering 03:03 - 04:55
Lige nu på P2
Natsværmeren 03:03 - 05:00
Lige nu på P3
Natradio 00:05 - 05:00
Lige nu på P4
04:49 - 04:49
Lige nu på P5
Natmusik 00:05 - 05:00
Lige nu på P6 Beat
P6 Beatet 20:03 - 05:00
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 00:05 - 05:00
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 19:03 - 05:00
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 04:03 - 05:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 22. jul. 2017 kl. 08:07 - 10:00

P1 Morgen

Sendt første gang d. 7. nov. 2016 kl. 06:07

I lørdagens P1 Morgen kan du bl.a. blive klogere på, hvad det som formand for Folketinget er till...

I lørdagens P1 Morgen kan du bl.a. blive klogere på, hvad det som formand for Folketinget er tilladt at sige, på Københavns nye kirke og på Sverige som det første kontantløse land i hele verden. Ugen igennem har flere og flere kritiseret Folketingets formand Pia Kjærsgaard, efter at hun i DR2-programmet "Debatten" kaldte EU-Parlamentet for en rotterede. Men spørgsmålet er, om man kan sige det, når man er Folketingets formand? I studiet har vi besøg af Flemming Juul Christiansen, lektor i politologi, og Kaare R. Skou, der er journalist og forfatter til bøger om Folketinget og folkestyre. For første gang i 27 år skal København have en ny kirke. Den skal åbne i 2019 og kommer til at ligge i Sydhavn, hvor der er opstået et stort nyt boligområde og flere boliger, og mennesker, er på vej. En arkitekt og en menighedsrådsformand fortæller os om den nye kirke. Sverige ser ud til at blive det første kontantløse land i verden. Det skriver det svenske videnskabsmagasin KTH Magazine, og det ligger ikke så langt ude i fremtiden, som man skulle tro. Men om 15 år forudser de, at Sverige er helt fri for mønter og sedler. Andre mener, at det bliver endnu tidligere. Det forklarer Jan Damsgaard, professor i digitalisering og IT, os nærmere om. Derudover kan du i udsendelsen høre Johan Olsen snakke om 2. sæson af programmet "Store Danske Videnskabsfolk" og en historiker og forfatter snakke om turberkulosedøden, der var den fineste død i 1800-tallet.
www.dr.dk/p1morgen

Indslag

Mere P1 Morgen

P1 Morgen

21. jul. 2017 kl. 07:07
I dagens P1 morgen handler det om, hvad du gør, når du møder en tigger på gaden, foran dit superm...
I dagens P1 morgen handler det om, hvad du gør, når du møder en tigger på gaden, foran dit supermarked eller på togstationen? Giver du penge eller gør du ikke? Det debatterer vi i dag og vi taler med en fagperson, som mener, det fastholder tiggere i deres erhverv, hvis man giver dem noget.
Så er en alvorlig optrapning af strid mellem Tyskland og Tyrkiet ved at ske. Tyskland ruller det tunge diplomatiske skyts ud over for Tyrkiet efter anholdelser af menneskeretsforkæmpere, blandt andet en tysker. Tyrkiet reagerer med vrede over, at Tyskland har skærpet rejsevejledningen til Tyrkiet.
Og så skærer Kommunerne i høj grad i chef- eller lederstillinger i et forsøg på at spare på budgetterne. De seneste fem år er hver ottende chef- og lederjob i kommunerne forsvundet. Det er en positiv udvikling, mener Kommuners Landsforening. Dét og meget mere kan du høre i dagens P1 Morgen.
www.dr.dk/p1morgen

P1 Morgen

20. jul. 2017 kl. 07:07
Verdens ældste kor, det tyske, katolske Regensburger Domspatzen, er blevet ramt af en skandale om...
Verdens ældste kor, det tyske, katolske Regensburger Domspatzen, er blevet ramt af en skandale om vold og seksuelle overgreb mod en stor gruppe af de drenge, der har sunget i koret. En netop offentliggjort undersøgelse viser, at det drejer sig om mere end 500 drenge. Den nuværende pave Frans støtter aktivt et opgør med fysiske og seksuelle overgreb i den katolske kirke. Men en professor i teologi mener, der skal store kulturændringer til i den katolske kirke for at komme til bunds i problemet. Husleje i Danmark er steget tre gange så meget som priserne generelt i samfundet over de seneste fem år. Det fremgår af nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det vækker opsigt hos boligordfører fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som vil tage udviklingen op med ministeren - og bringe det ind i politiske forhandlinger, der skal være til efteråret, om en evaluering af lejeloven. Men selvom huslejen i lejede boliger er steget tre gange så meget som priserne generelt i samfundet de sidste fem år, så er det ikke nogen voldsom stigning, mener de i Ejendomsforeningen Danmark. Vi taler også med en cheføkonom, der forklarer, at huslejestigninger og den generelle prisstigning over en længere årrække følges ad - og den store forskel skyldes især, at der lige nu er virkelig lave stigninger i det generelle prisniveau. I sidste time af programmet gæster musiker, sangskriver og skuespiller og Annika Aakjær, hvor vi skal tale om huslejestigninger, om hvor langt Danmark er med hensyn til at bidrage til at udrydde fattigdom, sikre bæredygtig produktion og mindske uligheden i verden, og om hvem eliten egentlig er.
www.dr.dk/p1morgen

P1 Morgen

19. jul. 2017 kl. 07:07
Den danske robotindustri er ved at udvikle sig til en milliard-eksport. De seneste to år er ekspo...
Den danske robotindustri er ved at udvikle sig til en milliard-eksport. De seneste to år er eksporten af industrirobotter mere end tredoblet. Vi taler med virksomheder, som står for store dele af eksportsuccesen. Syre er blevet et mere hyppigt brugt våben i London. De seneste år har der været flere angreb mod mennesker, som bliver overhældt med syre, som i nogle tilfælde giver dem livsvarige skader. Den tendens ser vi nærmere på. De fedeste i verden bor i Egypten. Hver tredje af Egyptens voksne befolkning er ekstremt overvægtig, og det er en tikkende bombe under sundhedssystemet. Vi ser nærmere på, hvad det er i den egyptiske livsstil, der gør egypterne så usunde.
www.dr.dk/p1morgen

P1 Morgen

18. jul. 2017 kl. 07:07
Et skyderi i den gamle bydel i Jerusalem tæt ved Tempelbjerget kostede i fredags to israelske bet...
Et skyderi i den gamle bydel i Jerusalem tæt ved Tempelbjerget kostede i fredags to israelske betjente livet. Området ved Tempelbjerget har gentagne gange været centrum for politiske spændinger og blodige opgør, da det er helligt inden for både kristendommen, islam og jødedommen. Umiddelbart efter fredagens palæstinensiske skudangreb, blev Tempelbjerget lukket for muslimer, og den muslimske fredagsbøn blev aflyst - for første gang i 17 år. Det fik i hundredvis til at gå på gaden i protest i Jordans hovedstad, Amman. Allan Sørensen, Mellemøstkorrespondent hos Berlingske, opdaterer os på situationen direkte fra Jerusalem. I dagens P1 Morgen-udsendelse ser vi også nærmere på en demonstration i Københavns Nordvestkvarter, hvor en gruppe borgere i går var samlet i sympati med og i protest mod kommunens behandling af en 63-årig kvinde, som netop i går var kaldt til møde på jobcenteret. Hendes sag er et eksempel på, at kravene for at få førtidspension er blevet skærpet efter en reform på området trådte i kraft i 2013. Anne Jørgensen, formand for Dansk Socialrådgiverforeningen, fortæller om sine erfaringer med førtidspensionsreformen. (Sommer)vanen tro får vi i 3. time besøg af en gæstevært, i dag prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis.
www.dr.dk/p1morgen

P1 Morgen

17. jul. 2017 kl. 07:07
Kan kvinder spille fodbold? Ja de kan, men kvindefodbold er en sport, der mangler anerkendelse og...
Kan kvinder spille fodbold? Ja de kan, men kvindefodbold er en sport, der mangler anerkendelse og har en del udfordringer. DBU's kvindekommission vil derfor styrke pige- og kvindefodbold i Danmark bl.a. ved at ændre, hvordan vi taler om kvinde- og herrelandsholdene, få flere kvinder ind som trænere og i bestyrelser og så skal der satses på eliten. I mandagens udgave af P1 Morgen snakker vi om kvindefodbold i forlængelse af EM i kvindefodbold i Holland, der startede i går - med en dansk 1-0-sejr over Belgien. Fra nytår skal 200 danske soldater udstationeres i Estland som en del af Natos oprustning mod Rusland. Men det bliver ikke kun den russiske hær, som de danske tropper skal være opmærksomme på. Falske historier, der spredes via internettet fra Rusland eller i russisksprogede medier, og som skal være med til at skade soldaternes ry, ventes at blive en del af missionen - og derfor skal de danske soldater trænes i at bekæmpe og håndtere de falske nyheder. Morgenen igennem vender vi tilbage til denne historie, som også dagens gæstevært, den borgerlige, konservative debattør Søren Hviid Pedersen, har valgt at tage op i sidste time.
www.dr.dk/p1morgen

Vi anbefaler

Naveed Baig, Islamisk Center og hospitalsimam underviser Line Knutzon & Christoffer Emil Bruun

En dramatisk og velfortalt historie om vilde og overnaturlige ting, der sker for 6 unge venner

Over en kold øl fortæller bl.a. Søren Espersen, Peter Seier Christensen og Niko Grünfeldt

Hør det nyeste og genopdager det ældste. Få overblik og nye jazzoplevelser

Thomas besøger Bodil Jørgensen. De taler om ildfluer, Kierkegaard & om at vise børn stjernerne

Eksklusivt interview med den tidligere direktør for Danmarks største industrivirksomhed

Temaer