Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
Efterforske... 05:03 - 05:30
Lige nu på P2
Grammofon 05:03 - 06:03
Lige nu på P3
Natradio 05:03 - 06:03
Lige nu på P4
Morgenstund 05:03 - 06:00
Lige nu på P5
Natmusik 05:03 - 06:03
Lige nu på P6 Beat
P6 Beatet 05:03 - 10:03
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 05:03 - 09:07
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 05:03 - 10:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 05:03 - 06:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 23. aug. 2017 kl. 11:03

Skønlitteratur på P1: Det flygtende menneske

Sendt første gang d. 15. feb. 2017 kl. 11:03

I den nyudkomne roman 'Love Me Do' af forfatteren Morten Sabroe er karakteren ved navn Morten Sab...

I den nyudkomne roman 'Love Me Do' af forfatteren Morten Sabroe er karakteren ved navn Morten Sabroe og hans kone Do på hotelophold i New York. Morten, som lider af klaustrofobi, vælger at tage elevatoren som sætter sig fast, og spærrer ham inde i flere timer. Do når at sagsøge hotellet for et tocifret millionbeløb på grund af hændelsen, og den indespærrede Morten Sabroe får et psykisk sammenbrud, inden han bliver reddet ud af elevatoren. Morten ønsker brændende at være et godt menneske. Men hvordan kan han efterleve det ønske? Dette spørgsmål presser sig på hos Morten, og på et tidspunkt i romanen gør billedet af den syriske dreng Alan Kurdi, som druknede i Middelhavet på vej mod Europa, dybt indtryk på ham.
Forfatteren Morten Sabroe er gæst i ugens program til en snak om romanen, og om det at være et godt menneske.
Klaus Rothstein talte tidligere på ugen med digteren Peter-Clement Woetmann om hans langdigt 'Bag bakkerne, kysten - En klagesang', som snart udkommer på forlaget Kronstork. Langdigtet handler om mennesker, der flygter i båd over Middelhavet i håbet om at nå Europa. I langdigtet undersøger digteren muligheden for indlevelse og identifikation med de mennesker, der flygter, men også grænserne for denne identifikation. Betegnelsen 'klagesang' henviser til et ønske om at skabe et rum for den sorg og afmagt, vi kan opleve i mødet med denne barske virkelighed.
Vært: Klaus Rothstein.

Mere Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1: Sprogets fantomer og historiens huller

16. aug. 2017 kl. 11:03
Mexico melder sig med to spændende nye romaner i dansk oversættelse. Samtidig udkommer en af Syda...
Mexico melder sig med to spændende nye romaner i dansk oversættelse. Samtidig udkommer en af Sydamerikas store formeksperimenterende romaner for første gang på dansk. Vi undersøger, hvordan Julio Cortázars Hinkeleg fortæller en historie på flere forskellige måder, alt efter hvordan læseren selv vælger at sammenstykke kapitlerne. Og så ser vi nærmere på tre nye romaner fra Argentina og Mexico, hvor en blanding af litterære kommunikationsgenrer og forvrængning af historiske fakta skaber huller i historien, så læseren selv kan digte med.
Gæster i studiet: Professor Martin Zerlang, forfatter og oversætter Peter Adolphsen.
Vært: Klaus Rothstein.

Skønlitteratur på P1: To romaner om en fotograf og en filmskaber fra det virkelige liv

9. aug. 2017 kl. 11:03
Nu gælder det den sidste sommer-særudgave af Skønlitteratur på P1. Vi skal genbesøge indslag om t...
Nu gælder det den sidste sommer-særudgave af Skønlitteratur på P1. Vi skal genbesøge indslag om to romaner fra året der gik.
Fællestrækket for dem er, at de begge er bygget på virkelige kunstneres liv, henholdsvis en fotografs og en filmskabers.
Det ene indslag, vi skal høre, er en samtale mellem Klaus Rothstein og forfatter Christina Hesselholdt. Hesselholdt udgav sidste efterår romanen 'Vivian' på forlaget Rosinante. Den handler om den amerikanske fotograf og barnepige Vivian Maier, hvis kæmpe fotografiarkiv først rigtig blev opdaget efter hendes død.
Det andet indslag er en samtale mellem Nanna Mogensen og forfatter Linn Ullmann, hvis roman 'De urolige', som oprindeligt er på norsk, er udkommet på dansk på forlaget Gyldendal. Romanen er fiktiv, men er baseret på Ullmanns opvækst som barn af sine berømte forældre, filmskaber Ingmar Bergman og skuespiller Liv Ullmann. Romanen beskriver forholdet til forældrene, og særligt til faren i hans alderdom, og i romanen indgår udskrifter af samtaler, som Ullmann og hendes far havde da hans alder var fremskreden.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: Ibsen og Holberg

2. aug. 2017 kl. 11:03
To store dramatikere, norske Henrik Ibsen og danske Ludvig Holberg, er vores fokus i denne sommer...
To store dramatikere, norske Henrik Ibsen og danske Ludvig Holberg, er vores fokus i denne sommerudgave af Skønlitteratur på P1. Du kan genhøre et indslag, hvor Klaus Rothstein taler med litteraturprofessor Thomas Bredsdorff om Henrik Ibsens 'Et dukkehjem'. Det gjorde de i anledning af, at Karsten Pharao havde indlæst en lydbogsversion af stykket for Bechs forlag - Viatone. De taler om Ibsens sprog, hvordan det befinder sig i forhold til datidens norske og nutidens danske, om hvordan Ibsen kan moderniseres og nyfortolkes og om forfatterskabets klassikerstatus.
Så kan du også høre et indslag om en nyfortolkning af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus'. Der er tale om forfatter og journalist Henrik Stangerups film 'Jorden er flad' fra 1977, som er baseret på Holbergs stykke. Filmens tilblivelse er meget skandaleombrust, og den endte også med at blive en kæmpe fiasko. Nanna Mogensen har talt med Celine Haastrup om 'Jorden er flad', om Stangerups fortolkning af Holberg og om, hvordan det kunne gå så galt med den film.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
(Sendes også lørdag 20.03, søndag 14.03 og 1.03).

Skønlitteratur på P1: Feminisme, seksuel frigørelse og kærlighed

26. jul. 2017 kl. 11:03
Danske Suzanne Brøgger og amerikanske Erica Jong er de to hovedpersoner i denne sommerudgave af S...
Danske Suzanne Brøgger og amerikanske Erica Jong er de to hovedpersoner i denne sommerudgave af Skønlitteratur på P1. De er begge vigtige og legendariske skikkelser i litteraturen på hver deres måde. Fælles for dem er dog, at de har oplevet og taget markant del i feministiske kampe og debatter siden deres ungdom. Du kan genhøre et interview med Erica Jong, som Nanna Mogensen lavede, da Jong var på besøg i Danmark. Samtalen handler om hendes nye bog 'Vingeskudt', som på mange måder forholder sig til hendes gennembrudsroman 'Luft under vingerne', som først udkom i 1973 under titlen 'Fear of flying'. Jong taler om feminisme nu og da, om ungdommens magi og om at blive ældre og få nye perspektiver på livet. Du kan også høre en samtale mellem Suzanne Brøgger og Nanna Mogensen, som fandt sted i forbindelse med Brøggers nyeste udgivelse 'Koral', som er en genskrivning af hendes tre selvbiografiske føljetonromaner 'Creme Fraiche' (1978), 'Ja' (1984) og 'Transparence' (1993). 'Koral' forholder sig altså også til Brøggers tidligere forfatterskab. Brøgger taler om arbejdet med at genkomponere disse romaner, om at vokse op, om at blive ældre, og ikke mindst om kvinder, køn og den store kærlighed.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1: At skrive om sygdom

19. jul. 2017 kl. 11:03
Temaet for denne sommerudsendelse af Skønlitteratur på P1 er et af de mere alvorlige. Det skal ne...
Temaet for denne sommerudsendelse af Skønlitteratur på P1 er et af de mere alvorlige. Det skal nemlig handle om at skrive om sygdom, både set fra den syges og den pårørendes perspektiv. Du kan genhøre et interview med den svenske forfatter Tom Malmquist, som handler om hans bog 'I hvert øjeblik er vi i live' oversat fra svensk af Pia Juul og udgivet på C&K forlag. I denne bog fortælles der fra den pårørendes perspektiv. Fortælleren Tom mister sin kæreste Karin efter et voldsomt og kortvarigt sygdomsforløb, og i romanen fortæller Tom registrerende og sanseligt denne historie.
Nanna Mogensen mødte forfatteren og talte med ham og sorgen, tabet og skriften, der aldrig ikke er der. En lignende erfaring af at skriften altid er til stede, fortæller forfatter Klaus Lynggaard om i det andet indslag, vi skal genbesøge i denne udsendelse. I digtsamlingen 'Personfølsomme oplysninger', som er udkommet på forlaget Gyldendal, skriver Lynggaard om selv at have en kræftsygdom og om at blive endnu mere syg af den kemoterapi, der skulle kurere ham. Mens Lynggaard var syg kunne han ikke lade være med at betragte sig selv med forfatterens nysgerrige blik, og det kom der denne digtsamling ud af. Vi skal også genhøre dele af et indslag om Maria Gerhardts 'Transfervindue', som udkom på Politikens forlag i foråret. Romanen beskriver et sci-fi agtigt univers, hvor store dele af Nordsjælland er blevet lavet om til et stort hospice for alvorligt syge mennesker. Hovedpersonen bor på dette og fortæller om livet der, om at være alvorligt syg og om drømmen om at blive helbredt, blive et mirakel.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
(Sendes også lørdag 20.03, søndag 14.03 og 1.03).

Vi anbefaler

Hvordan spiller kultur, biologi og psykologi sammen, når vi forestiller os den perfekte mand?

De er kørt til Filadelfia Epilepsihospital for at blive klogere på, hvad sygdommen indebærer

Vi dykker ned i de 5 første afsnit af den nye Game of Thrones-sæson sammen med Maria Månson

Han bliver her konfronteret med endnu flere spørgsmål til den verserende bandekrig

Analysen af Markedet for Realkredit er landet. Realkreditrådet og realkreditsektoren debaterer

Svære forhandlinger om skattereform, forsvarsforlig, finanslov venter - og bandekonflikten?

Temaer