Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
P1 Eftermiddag 14:03 - 16:07
Lige nu på P2
Grammofon 14:03 - 15:03
Lige nu på P3
Radio Oluf 14:04 - 15:04
Lige nu på P4
Klik 14:03 - 15:00
Lige nu på P5
Nis på P5 14:03 - 16:03
Lige nu på P6 Beat
P6 BEAT med... 12:03 - 15:03
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX med... 14:03 - 17:03
Lige nu på P8 Jazz
Eftermiddag... 14:03 - 16:03
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 14:03 - 15:00
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 2. maj. 2017 kl. 13:33 - 14:00

Videnskabens Verden: Tordengudens grundstof

Sendt første gang d. 15. dec. 2015 kl. 13:03

Grundstoffet thorium rummer stort potentiale som alternativ til kulkraft. Thorium er nemlig radio...

Grundstoffet thorium rummer stort potentiale som alternativ til kulkraft. Thorium er nemlig radioaktivt og kan bruges i stedet for uran i atomreaktorer og producerer mindre radioaktivt affald. Så hvorfor hører vi ikke mere om thorium som energikilde i kampen mod den globale opvarmning? Videnskabens Verden zoomer ind på grundstof 90 i det periodiske system og ser på, hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med brug af thorium til energi.
Medvirkende: Ulrik Ingerslev Uggerhøj; Professor ved institut for fysik og kemi ved Århus Universitet, Bent Lauritzen; Afdelingschef på Center for Nukleare Teknologier DTU, Thomas Grønlund Nielsen; Formand for REO Cand. scient. i fysik, Jens Jørgen Gaardhøje; Professor i Eksperimental subatomar fysik på NBI, Erik Nonbøl; Seniorforsker for DTU NUTECH Center for Nukleare Teknologier, Jonas Elsborg; studerende ved Institut for Plante,- og Miljøvidenskab Københavns Universitet, Jonathan Arnesen; Institut for Plante,- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
Tilrettelæggelse: Marie Hougaard, Kristoffer Frøkjær, Marie Falk Eriksen, Sofie Hjort.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendes også onsdag 20.03,
lørdag 19.03 og søndag 6.03).

Mere Videnskabens Verden

Videnskabens Verden: Frygt for bakterier gør os fremmedfjendske

4. jul. 2017 kl. 13:33
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden ur...
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer?
Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 2. maj).

Videnskabens Verden: Angst kan lægge liv i ruiner

27. jun. 2017 kl. 13:33
Angst er den hyppigste årsag til tildelingen af førtidspension til personer under 40.
Fra 2013 t...
Angst er den hyppigste årsag til tildelingen af førtidspension til personer under 40.
Fra 2013 til 2016 er antallet af nye tilkendelser af førtidspension pga. angst vokset med 41 % - fra 675 til 949. Og det er en kedelig statistik, for får man den rette behandling, så kan langt de fleste få sig et normalt liv.
Videnskabens Verden handler denne gang om, hvordan en biologisk overlevelsesmekanisme, som frygt i princippet er, udvikler sig til en psykisk lidelse - angst, som kan være invaliderende.
Angst kan lægge liv i ruiner - professor Barbara Hoff Esbjørn, der er leder af Center for angst ved Københavns Universitet, hvor man både forsker og behandler angst. Oprindeligt behandlede man udelukkende børn, men målgruppen er blevet udvidet til unge op til 25 år.
Og så skal vi møde 23-årige Thomas Alexander Jensen, der debuterede i april i år med digtsamlingen Angstens besættelse, fra forlaget Brændpunkt. Her giver Thomas Alexander Jensen et råt og ærligt portræt af, hvordan angsten suger al livsglæde ud af et ungdomsliv.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Forskere kortlægger Amazonas DNA

20. jun. 2017 kl. 13:33
Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70...
Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70 % af den kræftmedicin vi bruger fra medicinske planter, der vokser i Amazonas jungle. Men hvert år forsvinder ca. 50.000 arter, så vi er godt i gang med at udrydde de planter, der skal helbrede os. Men det er danske og brasilianske forskere ved at gøre noget ved. De vil kortlægge den genetiske kode for de vigtige planter, og få fx alger til at producere de medicinske stoffer, vi er afhængige af.
Det gør man ved, at man tager en plante, kortlægger genomet, finder den del af den genetiske kode, der koder for et interessant stof, man bruger i medicin. Med den genetiske kode i hånden kan man så rent syntetisk fremstille det stof, man er interesseret i. Helt uden om planten.
Derved kan man skåne både planten og Amazonas regnskov.
Medvirkende: Bent Pedersen, lektor, DTU Bioinformatik; Michael Linden-Vørnle, astrofysiker DTU; Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU.
Vært: Charlotte Koldbye.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Videnskabelige Tidsskrifter er big business

13. jun. 2017 kl. 13:33
De videnskabelige tidsskrifter, hvor forskerne offentliggør deres resultater er big business - fo...
De videnskabelige tidsskrifter, hvor forskerne offentliggør deres resultater er big business - for forlagene. Forskerne og fagfællebedømmerne får nemlig kun anseelsen ud af deres arbejde. Videnskabens Verden er gået i videnskabens maskinrum i denne uge og afdækker vejen fra forskningsresultat til tidsskrift.
Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Shellie Boudreau, Lektor Ålborg Universitet.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Videnskabens Verden: Synkoper får os til at danse

6. jun. 2017 kl. 13:33
Hvorfor får nogle sange alle mennesker ud på dansegulvet, mens andre sange ikke rykker i dansemus...
Hvorfor får nogle sange alle mennesker ud på dansegulvet, mens andre sange ikke rykker i dansemusklen på samme måde. Den undren satte gang i en undersøgelse af, hvordan synkoper giver os lyst til at danse. Forskere fra Center for Music in the Brain fra Aarhus Universitet satte forsøgspersoner til at danse til forskellige rytmer, for at se hvilke giver os størst danselyst.
Medvirkende: Maria Witek, dr.phil, lektor Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet; Niels Andersen, Ph.D studerende i neurobiologi, Aarhus Universitet.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Vi anbefaler

Hvad gør en god samtidsroman og hvilke faktorer skal indgå for at være ramme genren?

Danmarks første frihedssang, åndelige mobilisering uden krigen og flugt til Sverige i en robåd

Interviews, reportager og den vildeste musik!

Dating-apps, gode tips til Den Blå Avis, serier på HBO og vold på Worldstarhiphop

Caroline er netop blevet student, men den nyvundne frihed og den tomme kalender skræmmer hende

Hør afslutningen på det stjernespækkede radiodrama

Temaer