Videnskabens Verden: Sådan påvirker bjergbestigning kroppen | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Lige nu på P1
P1 Morgen 06:07 - 09:05
Lige nu på P2
Grammofon 06:05 - 07:05
Lige nu på P3
Go' Morgen P3 06:04 - 09:04
Lige nu på P4
Radioavisen 06:00 - 07:00
Lige nu på P5
P5 Morgen 06:05 - 10:03
Lige nu på P6 Beat
P6 Beatet 05:03 - 07:05
Lige nu på P7 Mix
P7 MIX 05:03 - 07:05
Lige nu på P8 Jazz
P8 JAZZ 05:03 - 07:05
Lige nu på Nyheder
Radioavisen 06:05 - 07:00

Videnskabens Verden: Sådan påvirker bjergbestigning kroppen

Sendt første gang d. 18. apr. 2017 kl. 13:33

Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuad...

Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuador. Fire af dem havde aldrig dyrket bjergbestigning før. I denne udgave af Videnskabens Verden undersøger vi, hvad der sker med kroppen, når man udsætter den for bjergbestigningens strabadser - den tynde luft og den fysiske udmattelse. Og så bliver vi klogere på, hvordan et ustabilt blodsukker stresser kroppen.
Tilrettelæggelse: Hisar Sindi, Sofie Strøbeck, Charlotte Koldbye.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Mere Videnskabens Verden

Videnskabens Verden: Klimaforskningens historie

1. aug. 2017 kl. 13:33
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men fakti...
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet.
Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 25. april).

Videnskabens Verden: Sådan blev Månen dannet

25. jul. 2017 kl. 13:33
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte m...
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 16. maj).

Videnskabens Verden: Ny genteknologi sætter turbo på planteforædling

18. jul. 2017 kl. 13:33
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige...
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige modstand mod genmodificering spøger stadig, og derfor vil forskerne ikke flytte gener fra en organisme til en anden. Ved hjælp af en helt ny teknik vil de i stedet knock-oute udvalgte gener, så vi får lyst til at sætte tænderne i planterne.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye; Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 8. marts).

Videnskabens Verden: De kloge kragefugle

11. jul. 2017 kl. 13:33
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet d...
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene.
Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 14. marts).

Videnskabens Verden: Frygt for bakterier gør os fremmedfjendske

4. jul. 2017 kl. 13:33
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden ur...
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer?
Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 2. maj).

Vi anbefaler

Lars Hjortshøj byder på radiofonisk buffet med lækker musik og satirisk tandsmør!

P1 er klog i det daglige, så her giver vi den lige et hak ekstra - som bagkloge

Han er træt af at skamme sig og være forvirret. Han får hjælp til at acceptere det og sig selv

Kvinden lover at tie, men nogen bemærker hendes nye opførelse. De vil vide, hvad hun skjuler

Om løsrivelse af Catalonien, kindkyssende formand for EU-Kommissionen og kinesiske kakkelakker

Velfærd og kold krig. Hvad hørte vi i efterkrigstiden og da kvinderne indtog arbejdsmarkedet