Videnskabens Verden: Masterclass i videnskabsformidling | P1 | DR

Der er ingen spilleliste eller indslag

Videnskabens Verden: Masterclass i videnskabsformidling

Sendt første gang d.

Videnskab er kompliceret, detaljeorienteret og ofte meget langsomt, så hvordan får man formidlet...

Videnskab er kompliceret, detaljeorienteret og ofte meget langsomt, så hvordan får man formidlet videnskabshistorier i en medieverden, der kører i et noget hurtigere tempo?
Det gør man bl.a. ved at lære forskere at formidle, så enhver kan forstå det. Det er lige netop, hvad Ph.D. cup går ud på. Det er et slags X-factor for forskere. Men i stedet for Blachman, Remee og Mette Lindberg i dommerpanelet sidder forskere, og en enkelt journalist, der ikke er bleg for at tage livtag med videnskaben.
Her dyster fem forskere om - ikke hvilket Ph.D. projekt, som fandt frem til de bedste resultater - nej, men om hvilken forsker der bedst formidler den viden, de har opnået.
Arrangementet blev vist på DR2 for nylig, og forinden var de fem forskere blevet trænet i netop vidensformidlingen.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Hisar Sindi, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Mere Videnskabens Verden

Videnskabens Verden: Klimaforskningens historie

1. aug. 2017 kl. 13:33
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men fakti...
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet.
Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 25. april).

Videnskabens Verden: Sådan blev Månen dannet

25. jul. 2017 kl. 13:33
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte m...
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 16. maj).

Videnskabens Verden: Ny genteknologi sætter turbo på planteforædling

18. jul. 2017 kl. 13:33
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige...
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige modstand mod genmodificering spøger stadig, og derfor vil forskerne ikke flytte gener fra en organisme til en anden. Ved hjælp af en helt ny teknik vil de i stedet knock-oute udvalgte gener, så vi får lyst til at sætte tænderne i planterne.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye; Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 8. marts).

Videnskabens Verden: De kloge kragefugle

11. jul. 2017 kl. 13:33
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet d...
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene.
Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 14. marts).

Videnskabens Verden: Frygt for bakterier gør os fremmedfjendske

4. jul. 2017 kl. 13:33
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden ur...
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer?
Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 2. maj).

Vi anbefaler

Er han fodboldspilleren Christian Eriksens bedste ven??? Vi kikker i Martins Sorte Boks

Noget for enhver smag - også den dårlige, fra en vidtrækkende karriere

Aktuel med All the Time, Sometimes - og en sang skrevet specielt til en heldig lytter

Iben Maria Zeuthen, Søren Rasted og Mads Christensen er her!

Bandekonflikten fylder meget, men her kan du møde nogle ildsjæle, som går andre veje

Fire timer om teksterne, maskinen og forretningen Taylor Swift