preload loader

 

Forfatterskab: Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind". Her omsatte hun oplevelser og indtryk fra sin barndom til poesi.

For hende havde barndommen været en tid med angst og smerte, og hun vendte ofte tilbage til den i sin digtning.

I det hele taget brugte hun i høj grad sit eget liv som model for sine værker. Hun skrev både om barndommen, ungdommen og den voksnes tilværelse, og hver gang vendte hun tilbage til sine egne erfaringer.

Brugte livet i sine romaner
På den måde kan man tale om en enhed mellem Tove Ditlevsens liv og hendes forfatterskab. Denne enhed blev understreget ved, at hun var så åben omkring sit liv og sine problemer i interviews og erindringsbøger.

Karen Syberg, der har skrevet en biografi om Tove Ditlevsen, mener, at hun tog sit eget liv, da der ikke var mere for hende at skrive om.

Hun brugte også mange af de mennesker, hun kendte som modeller for sine romanfigurer, hvilket ikke alle var lige begejstrede for.

Angsten fyldte meget
Men Tove Ditlevsens forfatterskab er andet end en selvbiografi. Hun havde en særlig evne til at registrere og formulere sanseindtryk og følelser, og det viste hun særligt i sine digte.

Angsten var et væsentligt element i Tove Ditlevsens liv, og hun undersøgte dens væsen i sine værker. Generelt er hendes personer usikre og sårbare. Ingen af dem er lykkelige. De lever under forhold, som de ikke befinder sig godt med, men de gør ikke noget for at gøre oprør, fordi angsten fylder for meget.

De længes efter kærlighed, men i Tove Ditlevsens forfatterskab indfries denne længsel aldrig. Det gjorde den heller ikke i hendes eget liv, og til sidst tog hun sit eget liv.

 

Send eller anbefal link

Tove Ditlevsen

 

Tove Ditlevsen fik stor succes allerede som helt ung. Men rollen som mor var også vigtig for hende.

 

En del af litteraturkanon

kilde: uvm.dk

Tove Ditlevsen er med på tillægslisten til litteraturkanon for folkeskolen.
Læs mere om den fælles kanon og tillægslisten.

 

Mere om Tove Ditlevsen

 
 
Log ind og søg i mediebiblioteket
 
 
 

Kom i gang

Til læreren
Trin: Udskoling

Generel lærervejledning

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > skole > Dansk > Danske forfattere > Tove Ditlevsen > Tove Ditlevsen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.