preload loader
 

2C: Optagelse og klipning

Nu skal du optage og redigere filmen. Hvis du har gjort dit forarbejde ordentligt, og har et godt storyboard, er du allerede godt kørende.

Så ved du, hvad du skal optage, og i hvilken rækkefølge det skal klippes sammen.

Optagelse
Du behøver ikke et dyrt videokamera for at optage. En mobiltelefon, der kan optage film, kan være et ganske udemærket redskab.

Der findes mange gode råd til at få de bedste optagelser. Her er tre af dem:

  • Prøv så vidt muligt at holde kameraet stille. Det gør det nemmere at klippe mellem billederne, når filmen skal klippes sammen.
  • Optag gerne et sted, hvor der er masser af lys, gerne dagslys. Det gør det nemmere at se, hvad der foregår i filmen.
  • Sørg for god og tydelig talelyd. Ellers kan man ikke høre den vigtige dialog.

Klipning
Når alle dine optagelser er i kassen, skal de lægges ind i et redigeringsprogram og redigeres. På nogle mobiltelefoner kan du redigere film direkte på telefonen.

Hvordan du helt præcist får optagelserne fra dit kamera og ind i redigeringsprogrammet, afhænger af udstyr og software. Det er også forskelligt, hvordan du rent faktisk redigerer dine optagelser i redigeringsprogrammerne.

Flere redigeringsprogrammer er dog relativt nemme at bruge. Måske har I et godt på skolen. Ellers kan du finde links til udemærkede og gratis redigeringsprogrammer i højrespalten.

Men du slipper ikke for tre gode klippe-råd:

  • Følg dit storyboard.
  • Hvis du bruger underlægningsmusik, så skru ned for den, når der er tale.
  • Undgå sjove overgange mellem dine klip. De forstyrrer ofte selve historien.
 

Send eller anbefal link

Hjælp til teknikken

Gratis redigering

Der ligger et redigeringsprogram på de fleste computere. På Mac hedder det iMovie. På Windows hedder det Movie Maker. 

Her er en guide til det mest udbredte redigeringsprogram: 
EMU Lommefilm Redigering på Windows Movie Maker.

Hvis du ikke har Windows Movie Maker på din computer, er det måske fordi, du har Windows Vista eller Windows 7. I så fald kan du bruge online-versionen af programmet.

Du kan også overveje: http://www.virtualdub.org/.

 
 

Tjekliste

Tjek, at filmen følger dit storyboard.

Inden du eksporterer din film og lukker klippeprogrammet, så sørg for at lade andre se din film. Forstår de den? Er der ting, der kan gøres tydeligere? Måske er det bare nogle små ændringer, der skal til i klipningen for at gøre filmen markant bedre.

Når din film er klar, skal du uploade den YouTube, så den deltager i konkurrencen om biografbilletter til hele klassen.

Gå til næste punkt: "4A: Deltag i konkurrencen"

 

Indholdsoversigt


1: Research

 

2: Lav en film

 

3: Skriv et læserbrev

 

4: Konkurrence

 

Til læreren

 
 

Kom i gang

Stopmotion-skolen

Lær at lave stopmotion-film med Troldspejlet.

 

Filmskolen

Få de rigtige billeder i kassen. Lav din egen film med dr.dk/skole.

 

Filmgenrer

Hvilken slags film skal du lave? Læs om de forskellige genrer på dr.dk/skole.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > skole > Dansk > Kampagneværkstedet > Film > Optagelse

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.