preload loader
 

3A: Skriv et læserbrev

En af de bedste måder at sikre, at rigtig mange får at vide, hvilken holdning du har til trafiksikkerhed, er ved at skrive et læserbrev.

Her får du gode råd til at skrive et læsebrev, så det havner i avisen.

1. Hold dig til ét emne
Sådan lyder det bedste råd, man kan give, når det kommer til det at skrive læserbreve. Inden du går i gang med at skrive læserbrevet, skal du gøre dig det helt klart, hvad det er, du vil skrive om.

Dit læsebrev bliver let noget rod, hvis det både handler om forældre, der kører for stærkt på skolevejen, bøller på ulovlige knallerter og en farlig landevej, der mangler en cykelsti.

Så hold dig til ét problem - og skriv om det.

2. Tjek på tal, tegn og bogstaver
Hvis du bruger statistik og undersøgelser om trafiksikkerheden i dit lokalområde, så sørg for, at tallene er korrekte og refereret korrekt. 

Hvis du skriver, at der er sket fem trafikuheld med børn på cykel, men at der kun er sket to, så har du skrevet noget, der er forkert. Og så bliver det sværere at tage budskabet i dit læserbrev seriøst. 

Det samme er tilfældet, hvis det er fyldt med stavefejl. Så husk, at være grundig med stavning og tegnsætning.    

3. Tænk over overskriften
Avisernes sider med læserbreve er ofte et virvar af holdninger om alle mulige ting. Politik, sport, tv, Kongehuset og meget meget mere…

Hvis du vil sikre, at så mange som muligt lægger mærke til netop din holdning, så er det en rigtig god ide at tænke over overskriften. Skal den være konkret, som for eksempel: "Vi mangler en cykelsti på vores skolevej". Eller skal den være dramatisk, som  for eksempel: "Når vi cykler i skole, er vi i livsfare".

Synes du, det er svært at finde på en overskrift, er det måske, fordi du ikke har gjort dig helt klart, hvad det er, du har på hjerte.

God skrivelyst.

 

Send eller anbefal link

Opbygning

Forslag til opbygning af læserbrev: 

  • Overskrift
  • Indledning
  • Hvad er problemet?
  • Argumenter - kom med forslag til, hvad der kan løse problemet
  • Afslutning
 

Mellem-rubrikker

Brug gerne overskrifter (mellemrubrikker) i teksten. Så kan læseren hurtigere orientere sig i dit læserbrev.

 

Afsender

Husk at skrive navn, adresse og e-mail-adresse på læserbrevet. Hvis I er flere, så skriv alle jeres navne, og den klasse, I går i.

 

Sendes (fx) til

 

Tjekliste

 

Prøv at gi' dit læserbrev til en anden. Når det er læst, kan vedkommende så svare på:

  • Hvad problemet er?
  • Hvad der skal til at for løse det?
  • Og evt. hvem der skal løse det?

Ellers er det tilbage til tasterne igen.

Når dit læserbrev er færdigt, skal det offentliggøres i et relevant medie, fx i en avis, på facebook eller på en blog. Du finder links til mere viden her på siden.

Dit læserbrev skal selvfølgelig også deltage i konkurrencen om biografbilletter til hele klassen, så gå nu til næste punkt:: "4A: Deltag i konkurrencen"

 

Indholdsoversigt


1: Research

 

2: Lav en film

 

3: Skriv et læserbrev

 

4: Konkurrence

 

Til læreren

 
 

Modtagere

Læserbreve er ikke kun for lokalaviser. Du kan også overveje:

 

Nationale aviser

Se de store avisers retningslinjer for læserbreve.

 

Se tv om læserbrev

Læserbrev fra skoleelev!

Kan det virkelig være rigtigt, at et website opfordrer til utroskab? Det mente en elev i 9. klasse ikke var i orden. Se indslag fra Søndagsmagasinet.

Eksempler på trafikdebat!

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > skole > Dansk > Kampagneværkstedet > Laeserbrev

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.