Eksperimenterne

Det ser ikke ud til, at du er logget ind.
Log ind her for at kunne afspille medieindhold.

Et kollektiv på Sjælland

Maos Lyst i Hellerup blev grundlagt i 1968 under navnet Svanemølle-kollektivet, men skiftede i 1970 navn til Maos Lyst. Kollektivet bestod blandt andre af forfatteren Ebbe Reich og udmærkede sig ved, at medlemmerne tog det fælles efternavn Kløvedal fra bogen ''Ringenes Herre''. Filmmageren Henning Carlsen lavede en film om Maos Lyst, som han gav titlen: ''Er I bange? Hvad er I bange for?''

Det første kollektiv på Fyn

Huset i Odense var landets første moderne kollektiv og kulturhus. Det blev startet i begyndelsen af 1960'erne og var et samlingspunkt for unge, som ville lære noget om alternativ politik. Nogle af stedets grundlæggere (heriblandt Amdi Petersen) var senere med til at starte Tvind-skolerne.

Eksperimenter med sommerlejre i Jylland

Det Ny Samfund blev stiftet i 1968 som en efterfølger til Studentersamfundet. Foreningen var baseret på direkte demokrati, som de unge ønskede at få til at virke også uden for foreningen. De eksperimenterede også med alternative samlivsformer og arrangerede i 1970 sommerens store attraktion Thy-lejren, hvor tusindvis af unge hippier brugte sommeren på at hygge sig sammen, spille musik og ryge hash - til stor forargelse for landbefolkningen. Lejren blev aldrig lovliggjort, og efterhånden som hippierne forsvandt, blev skurene overtaget af sociale klienter.

Kilde: ''Bar røv i 60'erne'' af Ole Grünbaum.

  • Print