Reformationen

Danmark skifter tro
Den katolske kirkes folk levede godt i renæssancen. Biskopperne ejede både store ejendomme og meget jord - og de sad med i kongens lovgivende rigsråd.

Samtidig havde kirken kolossal magt over befolkningen. Kirken havde eneret på at give syndsforladelse, så man betalte kirken for at få aflad for sine synder - og en plads i himlen.

De mange aflads-penge gik til at bygge Peterskirken, pavens gigantiske kirke i Rom. Det gjorde den tyske munk Martin Luther vred. Han forlangte, at kirken gav sin politiske magt fra sig, og at man afskaffede aflads-systemet.

Et forhold mellem Gud og mennesket
Luther mente ikke, at kirken kunne afgøre, om folk kom i himlen eller ej, men at troen kun var et forhold mellem mennesket og Gud.

Luthers budskaber fik stor gennemslagskraft. Mange lande i Europa gik fra den katolske tro til den lutherske i 1500-tallet. Også Danmark.

I 1536 kom kong Christian III til magten. Han smed alle de magtfulde biskopper i fængsel, forbød katolicismen og indførte luthersk tro i Danmark.

Det var den omvæltning, man kalder reformationen. Den danske folkekirke bygger stadig på Luthers ideer om, at troen er et forhold mellem et menneske og Gud.