Kampen om verdensrummet

Da Neil Armstrong som det første menneske satte sine ben på Månen, skete det med ordene: ''That's one small step for a man, one giant leap for mankind''.

Bedriften den 21. juli 1969 var en triumf for amerikanerne, som ellers havde været et gigantisk skridt bagud i rumkapløbet.

Det var USSR, som i 1961 sendte det første menneske i kredsløb omkring Jorden. To år senere blev en sovjetisk bomuldsarbejder den første kvinde i rummet. Og i 1965 var det også en sovjetborger, der forlod sit rumskib og vandrede i rummet.

Trods ydmygelserne lykkedes det med Apollo-projektet alligevel amerikanerne at indfri præsident Kennedys løfte fra 1961: Inden 1960'erne var omme, ville USA være den første nation, der fragtede et menneske til og fra månen.

Hele måneprojektet kostede 20 milliarder kroner. Til gengæld kom ''Stars and Stripes'' til at veje i månegruset.

(På billedet ses Armstrongs astronautkollega Edwin Aldrin foran det kunstigt vajende Stars and Stripes).