preload loader

 

Jødeaktionen

Ikke alle nåede at flygte

Lyden af støvletramp og raslende maskinpistoler fyldte mange danske hjem den 1. oktober 1943. Tyske og danske politifolk var stormet ud i landet for at arrestere de cirka 7000 jøder, der boede i Danmark.

Politifolkene fik hjælp af de danske nazister, der kunne vise dem vej. Men den store aktion blev ikke som tyskerne havde planlagt.

Få dage inden var jøderne blevet advaret om nazisternes plan af en tysk embedsmand, og størstedelen havde nået at gemme sig eller flygte med båd til det neutrale Sverige.

Men ikke alle var så heldige. Omkring 500 danske jøder blev taget til fange. Mange blev overmandet i deres egne hjem. Andre blev snuppet i sidste øjeblik på stranden, mens de ventede på en båd til Sverige.

Nogle blev lokket ind på en politistation, fordi tyskerne havde fanget et familiemedlem. Når familien kom for at finde dem, blev de alle sammen arresteret.

De tilgangetagne jøder blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.

 

Send eller anbefal link

Båd med danske jøder på vej til Ystad i Sverige fra Falster. Oktober 1943

Copyright: Nationalmuseet.

 

Mere om deportation

 

Log ind og søg i mediebiblioteket
 
 
 

I nazistisk fangenskab

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > skole > Historie > Theresienstadt > Deportation

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.