preload loader

Elevopgaver - Din sundhed - Din krop

Elevopgaver 1-7
Materialet henvender sig til mellemtrinnet
i faget natur/teknik


OPGAVE 1:

Se klippet:  
Kroppens byggesten 

Spørgsmål
Hvilke dele består kroppen af? Nævn så mange du kan. Se klippet igen - hvor mange manglede du?

 

OPGAVE 2:

Se klippene:
Vi har 206 knogler i kroppen
Leddene gør kroppen bevægelig    

Spørgsmål
Hvorfor har vi knogler, og hvordan sidder de sammen?
Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde nogle knogler?

 

OPGAVE 3:

Se klippet:
Vi har 639 muskler i kroppen   

Spørgsmål
Hvorfor vi har muskler?
Hvad bruger vi dem til?

 

OPGAVE 4:

Se klippene:
Hjertet - en menneskelig maskine
Her finder du din puls   

Spørgsmål
Hvorfor har vi et hjerte?
Hvordan opstår de bankelyde, man hører, når hjertet slår? Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde et hjerte?

Kan du finde din puls? Hent forslag ved at åbne fanen "Prøv selv"

 

OPGAVE 5:

Se klippene:
Sådan ser lungerne ud
Sådan fungerer lungerne

Spørgsmål
Hvorfor trækker vi vejret, og hvad kan lungerne?
Hvorfor er menneskelungen sortere end griselungen?

Tag tid på, hvor længe du kan holde vejret. Hvorfor kan man ikke holde vejret altid?

Kender du nogle dyr, der ikke har lunger?

 

OPGAVE 6:

Se klippene:
Madens vej fra mund til mave
Madens vej fra mave til toilet
Sådan nedbryder maven maden

Spørgsmål
Hvad sker der, når vi fordøjer maden?

Du skal bruge en tegning af fordøjelsessystemet. Følg med på tegningen af fordøjelsessystemet, mens du ser klippene. Skriv stikord på tegningen.

 

OPGAVE 7:

Klasseprojekt

Tegn et stort billede af menneskekroppen.
 
Tegn hvor de forskellige organer findes og hvordan blodårerne løber ud i hele kroppen. Skriv på tegningen hvilken funktion de forskellige organer har - hvorfor vi ikke kan undvære dem.
Fremlæg jeres billede og sammenlign gruppernes arbejde. Diskutér forskelle og ret tegningerne til.

Hvis I har adgang til spillet BodyIQ, kan I rulle det ud på gulvet og spille i grupper imod hinanden.

 

Send eller anbefal link

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > skole > Natur/teknik > Din sundhed > Opgaver

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.