Retsforbundet

Retsforbundet vil afskaffe retten til at eje land og i stedet indføre leje på al jord. Retsforbundet kæmper for at komme i Folketinget igen.

Det ser ikke ud til, at du er logget ind.
Log ind her for at kunne afspille medieindhold.

Retsforbundet vil udskifte retten til at eje med en ret til kun at bruge jord. Naturen er ikke skabt af mennesker, og derfor er den fælles for alle, mener partiet.

Retsforbundet kom til verden i 1919. Stifterne lod sig inspirere af den amerikanske samfundsøkonom Henry George og danskeren Severin Christensen. De mente begge, at ejendomsretten skaber ulighed i samfundet.

Retsforbundet kom første gang i Folketinget i 1926, og det sad i regering sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre fra 1957-1960.

I 2005 forsøgte Retsforbundet i samarbejde med Minoritetspartiet at komme i Folketinget. Det lykkedes ikke. De to partier fik tilsammen 0,3 procent af stemmerne.

I 2007 og 2011 stillede partiet ikke op til folketingsvalget, fordi det ikke kun indsamle nok underskrifter. Det kæmper fortsat for at få indført en årlig pladsafgift, der skal betales af alle, der ejer et stykke jord.

(Opdateret 2. marts 2012)

  • Print