Socialdemokraterne (A)

Socialdemokraterne var traditionelt arbejdernes parti og tilmed Danmarks størte. Men i de senere år er der mange partier, der har gjort krav på den titel.

Det ser ikke ud til, at du er logget ind.
Log ind her for at kunne afspille medieindhold.

Engang stemte størstedelen af arbejderne på Socialdemokraterne. Partiet var arbejderbevægelsens talerør og i årtier det største parti i Danmark.

I dag har arbejderen fået både hus og bil og sætter også kryds ud for Venstre og Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne var med til at støbe fundamentet til den velfærdsstat, vi kender i dag. Partiet blev stiftet i 1871 og kom første gang i Folketinget i 1884.

I 1924 kunne de for første gang kalde sig regeringsparti med Thorvald Stauning som statsminister.

Knap ti år senere blev en af deres vigtigste mærkesager gennemført: det blev en borgerret at modtage støtte fra staten, hvis man ikke kunne klare sig selv.

Socialdemokraterne vil gennem reformer omforme samfundet i socialistisk retning. Partiet accepterer det kapitalistiske system, hvor private ejer virksomhederne. Men staten skal sikre social lighed.

De lægger stor vægt på at bevare velfærdssamfundet gennem en solidarisk indsats, hvor de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde. Det betyder blandt andet at de bedst lønnede også skal betale den højeste skat.

Partiet hed oprindeligt Socialdemokratiet. Men i 2002 skiftede de officielt navn til Socialdemokraterne.

Da Socialdemokraterne tabte valget i 2005, gik daværende formand Mogens Lykketoft af. En urafstemning blandt partiets vælgere gav Socialdemokraterne deres første kvindelige leder, Helle Thorning-Schmidt.

Det lykkedes ikke i 2007, men ved valget i 2011 kunne Socialdemokraterne igen sætte sig i spidsen for regeringen med Danmarks første kvindelige statsminister.

(Opdateret 2. marts 2012)

  • Print