Tema Hip hop

Hip hoppens første år

Rapmusik er 1990'ernes CNN

Journalisten Keith O'Derek og amerikanske rappere fortæller om deres måde at kommunikere på.

Emner: Kriminalitet, sorte ghettoer, sociale problemer, unge, ungdomskultur, sorte, rap-musik, rap;
Steder: USA, Los Angeles;
Kolofon: Poul Brink
Medvirkende: Keith O'Derek, journalist, USA;
Dato: 05-09-1993
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Hip hoppen startede i Bronx, NY

Hip hop er opstået i en by, hvor håbløshed og problemer med stoffer var en del af hverdagen. Det lyder kaotisk, og hvis man skal tro beretningerne fra dengang, var der ikke meget at smile af i New York i begyndelsen af 1970'erne. Slet ikke i bydelen Bronx.

Gennemsnitsindkomsten per år for en familie i New York var dengang ca. 67.800 kr., i Bronx var den helt nede på 36.400 kr. Derudover var der store problemer med stoffer, politikorruption og en bydel, der generelt var i forfald. Men hverken borgmesteren i New York eller præsidenten ville bevilge penge til genopbygningen af bydelen.

Hip hop

Hip hop er ikke bare rap og tunge beats. Det er en verdensomspændende kultur udsprunget af det hårde ghettomiljø i New York. Mød de store stjerner og lav dit eget hip hop beat.

Gå til tema

Arbejdsløshed og kriminalietet

Samtidig steg kriminaliteten i Bronx i takt med, at den berygtede gangster Nicky Barnes (også kendt som Mr. Untouchable) fik mere og mere magt i bydelen. Især gennem handel med stoffer. Nicky Barnes styrede den organiserede kriminalitet op gennem 1970'erne i Bronx. Det er i dette miljø, at hip hop bliver født.

Der var mangel på arbejde blandt unge, især sorte og puertoricanere. Det betød, at både bandekulturen og hip hop kulturen havde nemt ved at hverve unge fra disse grupper. I andres øjne var de farvede unge - ligegyldigt om de var en del af en bande eller dansede på et gadehjørne - en del af det rakkerpak, man gerne så forsvinde fra bybilledet.

Hip hop - stedet hvor festen aldrig stopper

Det er dog ikke håbløshed, man mærker, når man hører den tidlige hip hop. Det er festmusik og gav en mulighed for at slippe for at tænke på hverdagen. Når alt omkring én virker håbløst og uoverskueligt, har man brug for at kunne flygte hen til et sted, hvor alt er sjov og ballade, og hvor festen aldrig stopper. Det sted kaldte man hip hop.