Sådan bruger du Mediebiblioteket

Mediebiblioteket er jeres værktøj til at gemme klip og dele dem med andre. Det kræver UNI-login at bruge Mediebiblioteket. Lær at bruge Mediebiblioteket her.

Mediebiblioteket er jeres værktøj til at gemme klip og dele dem med andre. Det kræver UNI-login at bruge Mediebiblioteket.

Opret mapper

Du har mulighed for at lave dine egne mapper, gemme klip i mapperne og dele dem med andre i Mediebiblioteket.

Du logger dig ind på din personlige side MINE MEDIER med dit UNI-login.

Her kan du oprette dine egne mapper. Klik på mappeindstillinger og giv din nye mappe et navn.

Gem klip i mapper

Når du finder et klip, du gerne vil gemme i en mappe, klikker du blot på GEM under klippet. Herefter vælger du den mappe, klippet skal gemmes i.

Kopier link til klip

Du kan også kopiere linket til klippet og sætte linket ind i Word, Power Point, mail mv.

Husk, det kræver UNI-login at åbne linket til klippet.

Del mapper med andre brugere

Du kan dele en mappe med én eller flere andre brugere. Det er smart, hvis I er flere, der skal finde klip til en opgave, eller hvis du som lærer vil have dine elever til at se flere udvalgte klip.

Du kan dele mapper som åben, skrivebeskyttet eller lukket.

Åben – alle kan se, gemme og slette klip i mappen
Skrivebeskyttet – alle kan se klip, men det er kun dig, der kan gemme og slette klip i mappen
Lukket – ophæver delingen på en mappe

Vælg om mappen skal være åben eller skrivebeskyttet. Herefter får du en kode – fx XT6R5. Denne kode deler du med de personer, der skal have adgang til mappen.

Hent en delt mappe

Når du skal hente en delt mappe, skal du bruge en kode, som den person, der har oprettet og delt mappen, har fået. Fx XT6R5.

I Mediebibliotekets højre hjørne finder du knappen HENT DELT MAPPE. Klik og skriv koden ind. Du har nu hentet den delte mappe, og den vil kunne finde den i MINE MEDIER, når du er logget ind på DR Skole.