Sådan søger du et klip - og ser det

Der er mange tusinde video- og lydklip på DR Skole. Her får du gode råd til, hvordan du finder frem til det klip, du leder efter.

Her kan du blive klogere på, hvordan du søger et bestemt klip frem i mediebiblioteket. (© Birgitta Præstholm, DR)

Husk, at du altid skal begynde med at logge ind med dit UNI-login, før du kan søge efter og se klip på DR Skole.

Når du har gjort det, skal du klikke på ”mediebiblioteket”.

Nu kommer du til et skærmbillede med et tekstfelt. Det er det, du skal skrive i for at finde frem til de mange klip.

Hvis du for eksempel søger med ordet ”Folketinget”, bliver du ledt videre til en side med en oversigt og alle klip, der har ”Folketinget” i enten titlen eller den korte tekst, der beskriver hvert klip.

Sådan finder du flere klip

Et tip til søgning er at sætte en * efter det ord, du søger med. Hvis du for eksempel skriver ”Folketing*” i søgefeltet, vil du både finde frem til klip, hvor for eksempel ordene ”folketingssalen”,”folketingsvalg” eller ”Folketinget” indgår.

En * åbner altså op for søgninger, der tager udgangspunkt i et enkelt ord, der kan have mange forskellige endelser.

Sådan ser du klip

Antallet af klip, du bliver præsenteret for, afhænger naturligvis af, hvilke ord du søger med.

For eksempel dukker der over 400 klip op, hvis du søger med ordet ”statsminister”.

Omvendt bliver man kun præsenteret for 14 klip, hvis man søger med ordet ”smør”.

Under alle omstændigheder ser du et klip ved at klikke på klippets billede eller overskrift.

Du kan se klippet i det lille skærmbillede på søgesiden, og via det kan du også klikke på et ikon, der spiller klippet, så det fylder hele skærmen.

Hvis du klikker på ”Gå til klip” afspiller klippet på en ny webside.
Du kan også gemme klippet i ”mine medier” eller kopiere linket til selve klippet.

Læs mere om at gemme klip i vejledningen ”Sådan bruger du mediebiblioteket”.