Tema Din krop er en sladrehank

Hvad kan give mistrivsel?

Se klippene og følg opgaverne. I skal blandt andet kigge i jeres kalender, finde kendte personer og tage en selfie.

Matilde tabte håret, fordi hun pressede sig selv for hårdt

Matilde Bangsgaard vil gerne være god til alt. Karaktererne skal være i top, og vennerne skal også passes til perfektion. Men i 8. klasse gik det galt for Matilde. Hun havde presset sig selv for meget alt for længe.

DR1 Dokumentar, 'De perfekte piger', sendt første gang 09-06-2015.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Opgave 1 - Presser I jer selv for hårdt?

SE klippet ’Matilde tabte håret, fordi hun pressede sig selv for hårdt’

DISKUTÉR to og to:

  1. Forstår I, hvorfor Matilde gerne vil klare alt til perfektion?
  2. Overrasker det jer, at man kan tabe håret, hvis kroppen mistrives?

Hvad presser jer? (Praktisk opgave)

  • GÅ sammen to og to.
  • LAV en liste, hvor I noterer, hvad/hvem der presser jer i hverdagen . Er det for eksempel frygten for at skille sig ud, ikke have den perfekte krop, være dårlig til sport, ikke at hænge ud med de populære, at have for mange fritidsaktiviteter, ikke få en god nok karakter (eksamen), at have det ”forkerte” tøj på, eller hvad de andre tænker? Eller noget helt andet?
Din krop er en sladrehank

For mange børn har det dårligt i skolen og derhjemme. Det er skidt, for vi skal trives og have det godt, ellers begynder kroppen at sladre. I temaet får I viden og gode råd til at undgå mistrivsel.

Gå til tema

Hvis I ikke føler jer pressede over noget, gå da videre til næste opgave.

DISKUTÉR:

  1. Hvad kan I gøre for at føle jer mindre pressede i disse situationer?
  2. Hvordan får forventninger jer til at føle?


Hvad presser klassen? (Praktisk opgave)

  • UDVÆLG tre punkter fra jeres liste og noter dem på “post-it” lapper. En “post-it” til hvert punkt.
  • SAML klassens “post-it’s” på tavlen og DISKUTÉR i klassen, hvad der kan presse unge i hverdagen. Kan I nå frem til en top fem i jeres klasse?

Opgave 2 - Konstant online


SE klippet ’Afhængig af anerkendelse via de sociale medier’

DISKUTÉR to og to:

  1. Betyder andres meninger på de sociale medier noget for jer?
  2. Hvordan får I det, hvis I ikke får likes?
  3. Kan kroppen mistrives, hvis man føler sig usynlig på de sociale medier?
  4. Hvor mange likes skal der til før, man bliver tilfreds?
  5. Skal man slette en post, der ikke får nok likes?
  6. Kan man få for mange likes eller for meget opmærksomhed på nettet? Hvad kan ulemperne/fordelene være ved det?

TAG en selfie (Praktisk opgave)

  • TAG en selfie.
  • KOPIER billedet, så I har to ens billeder.
  • LÆG nu filter på den ene selfie. SAMMENLIGN selfien uden filter med selfien med filter.
  • TAL om, hvorfor I tror, man tit vælger at lægge billeder med filter på de sociale medier og ikke uredigerede billeder.
  • Tror I, at redigerede billeder har indflydelse på unges kropsideal?


SE klippet 'Which side are you on?'

Skolebørn (0-20 sek.)

  1. BESKRIV over for jeres sidemand, hvad I ser i de to billeder.
  2. Hvad får børnene til venstre ud af frikvarteret i modsætning til børnene til højre? Brug gerne fagudtryk fra idræt eller biologi.
  3. Hvilken gruppe børn vil I helst tilhøre - og hvorfor?
  4. Hvilken situation matcher bedst jeres eget frikvarter?


Date (20-40 sek.)

DISKUTÉR to og to følgende udsagn - hvad mener I om dem?:

  • “Når man er sammen med andre, skal telefonen være i lommen”
  • “Han gør ikke noget forkert - hun må gøre lidt mere for at få hans opmærksomhed”


Mor og barn (40 sek. - 1:00 min.)

DISKUTÉR to og to:

  • Bruger I mere tid på mobilen og mindre tid på at snakke med jeres forældre i hverdagen?
  • Hvis ja, kan det få konsekvenser for jeres forhold på længere sigt?

Gravsted (1:00 - 1:20 min.)

LAV disse opgaver to og to:

  • BESKRIV hver for sig i fire små tekster (3-10 linjer), hvad hver person i klippet tænker, mens de står ved gravstedet.
  • LÆS jeres bud op for jeres sidemand. DISKUTÉR forskelle og ligheder i jeres tekster.
  • Den yngste pige går pludselig fra venstre mod højre - BESKRIV sammen med jeres sidemand, hvordan pigens situation ændrer sig. SKRIV en ny tekst med de tanker, der nu fylder hos pigen.

Opgave 3 - Jagten på den perfekte krop


SE klippet: ’Christian forandrede sin krop på ét år’

DISKUTÉR to og to:

  1. Hvorfor kalder værten en ’normal’ drengekrop for spinkel og splejset?
  2. Kan ord være med til at påvirke vores syn på, hvad der er "normalt"?
  3. Hvad gør det ved jeres eget selvbillede at se på retoucherede kroppe hver dag på de sociale medier?
  4. Har I et godt forhold til jeres egen krop?
  5. Hvis nej, DISKUTÉR om I ville være ven med en, der tænker ligeså grimt om jeres krop, som I selv gør?

Nye kropsidealer (Praktisk opgave)

  • FIND kendte personer på de sociale medier, der går imod det 'perfekte' kropsideal (for eksempel Sofie Hagen)
  • FIND eksempler i det offentlige rum, hvor vi begrænser nøgenhed (for eksempel badeforhæng i svømmehal eller i omklædningen til idræt).
  • Hvilke konsekvenser kan det have?

Opgave 4 - Pauser er godt for krop og sind

SE klippet ’Regitse havde alt for meget om ørerne’


DISKUTÉR to og to:

  • Hvorfor er det vigtigt, at kroppen og hjernen restituerer?
  • Hvordan signalerede Regitses krop, at hun skulle skære ned på sine fritidsaktiviteter?
  • Hvad tror I, der ville ske med Regitse, hvis hun ikke havde skåret ned på sine fritidsaktiviteter?

Få overblikket (Praktisk opgave)

GÅ sammen to og to.

  • KIG i jeres kalender, og få et overblik over en normal uge for jer. Har I - som Regitse - for meget om ørerne?
  • Hvis ja, HJÆLP hinanden med at finde muligheder for pauser. Hvordan kan jeres tid prioriteres bedre, så der bliver plads til ro og hvile?


Opgave 5 - Ensomhed kan ramme alle


SE klippet ’Albert har følt sig ensom det meste af sit liv’

LÆS: I klippet får I fortalt, at en undersøgelse blandt børn på 13-15 år har vist, at hver 10. pige og hver 16. dreng ofte føler sig ensom i folkeskolen.

DISKUTÉR to og to:

  1. Hvad tænker I om tallene?
  2. Hvordan tror I, at en person, der føler sig ensom, kan mistrives? (fysisk/psykisk)
  3. Hvad kan vi gøre for at stoppe det?

Opgave 6 - At have to forskellige hjem

SE klippet ’Skilsmissebørn: Om at skifte bolig’


DISKUTÉR to og to:

  1. Hvordan tror I, det er at have to forskellige hjem?
  2. Kender I gode eksempler på at have to hjem? Hvorfor tror I, det fungerer i det tilfælde?
  3. Hvad betyder det for jer, hvis vaner ændrer sig?
  4. Hvorfor kan det være en udfordring ikke at have et fast hjem?
  5. Hvad ville I blive glade for, at klassen gjorde for jer, hvis jeres forældre skulle skilles?

Tema Din krop er en sladrehank Gå til tema

  1. Hvad er mistrivsel?
  2. Tag kampen op!
  3. Hvor kan I få hjælp?
  4. Biologi og mistrivsel
  5. Hvad kan give mistrivsel?
  6. Hvad kan give mistrivsel?
  7. Fra rumlen til ro
  8. Gode råd om mistrivsel
  9. Flere klip om mistrivsel