Tema Danske partier

Dansk Folkeparti (O)

Dansk Folkeparti holder sig ude af regering

Dansk Folkeparti blev det største parti i blå blok efter valget i 2015. Alligevel valgte partiet ikke at gå med i regeringen. Partiformand Kristian Thulesen Dahl forklarer her hvorfor. DR1 26.06.2015.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin : Udskolingen

Elevopgaver

Danske partier - Gamle partier
Danske partier - Nye partier

Fremskridtspartiets landsmøde udviklede sig i efteråret 1995 til en grotesk farce, hvor to fløje kæmpede om magten i partiet for åben mikrofon.

Pia Kjærsgaards fløj tabte magtkampen, som drejede sig om, hvem der skulle være gruppeformand for folketingsgruppen. Hun forlod protestpartiet Fremskridtspartiet og dannede i stedet Dansk Folkeparti.

Danske partier

I Danmark har vi et væld af forskellige partier, bare i Folketinget sidder der politikere fra otte forskellige partier. Imens kæmper andre partier for en plads på Borgen, og andre er gået i opløsning. Se klip og læs artikler om tidligere og nuværede partier i Danmark.

Gå til tema

Ved folketingsvalget i marts 1998 kom Dansk Folkeparti for første gang i Folketinget. Her fik de 13 mandater.

I begyndelsen arbejdede Dansk Folkeparti for mange af de samme mærkesager som Fremskridtspartiet: blandt andet mindre europæisk union og en skrappere flygtninge- og indvandrerpolitik.

Men hvor Fremskridtspartiet gik ind for en stat med minimale velfærdsopgaver, ville Dansk Folkeparti være garant for velfærdsstaten. På den måde fik partiet en velfærdspolitik, der minder Socialdemokraternes.

Dansk Folkeparti ønsker at bevare det, de definerer som den danske kulturarv og værdier.

Det skal f.eks. ske ved, at der ikke kommer for mange indvandrere til landet, og at de som kommer hertil, skal indordne sig under dansk kultur. Og så mener Dansk Folkeparti, at EU ikke skal kunne mindske danske politikeres indflydelse på lovgivningen.

Siden 2001 og frem til valget i 2011 var partiet VK-regeringens støtteparti og hjulpet regeringen med at få vedtaget store dele af sin politik.

Samtidig har Dansk Folkeparti også fået mulighed for at gennemføre mange af sine egne mærkesager. Blandt andet flere penge til de ældre og en strammere udlændingelov.

Ved valget i 2011 mistede Dansk Folkeparti tre mandater, så det nu har 22. Det er første gang siden dannelsen af partiet, at det ikke har haft fremgang ved et valg.

I sommeren 2012 fik Dansk Folkeparti ny formand, da Pia Kjærsgaard valgte at trække sig.

Hun blev afløst af Kristian Thulesen Dahl, men Pia Kjærsgaard er fortsat i Folketinget, og hun stadig et af de mest markante medlemmer af Dansk Folkeparti.

En anden kendt politiker fra Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt. Han er medlem af Europa Parlamentet, og ved valget til det i 2014 fik han flest stemmer af alle politikere.

Samtidig var Dansk Folkeparti også det parti, der fik flest stemmer ved valget til Europa Parlamentet.

Partiets succes fortsatte ved valget til Fokketinget den 18. juni 2015. Her blev Dansk Folkeparti det største parti i den blå blok med 21,1 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti kom dog ikke med i Lars Løkke Rasmussen regering, men partiet har alligevel en meget magtfuld position i dansk politik.

(Opdateret 6. august 2015)

Tema Danske partier Gå til tema

  1. Alternativet (Å)
  2. SF: Socialistisk Folkeparti (F)
  3. Liberal Alliance (I)
  4. Socialisme ad fredelig vej
  5. Hvorfor Liberal Alliance
  6. Venstre og firepartisystemet
  7. Venstre (V)
  8. SF: Udbrydere fra DKP
  9. Venstre om privat ejendomsret
  10. Udbrydere fra Fremskridtspartiet