Spil: 1916 - Der unbekannte Krieg

1916 - Der unbekannte Krieg

1916 - Der unbekannte Krieg


Afgangsspil 2011

Prøv årets spil, fra DADIU - det danske spilakademi.

1916 - Der unbekannte Krieg.
I lyn og torden fra Første Verdenskrig kravler en ung soldat rundt i skyttegravene og leder efter en venlig sjæl i mudderet. Og så dukker den rigtige trussel op: En flok dinosaurer viser sig ved fronten.

Spilinfo / Game Info

1916 – Der Unbekannte Krieg
Udviklet af Kriegsgraben und Stormvogel
Udkommet til PC og Mac

Sådan gør du

Find stigen og undgå at blive dræbt.

Controls:
1: Flare
2: Riffel
G: Gasmaske
E: Interaktion (hold nede for at tage kødet)
Bevægelse: Brug tasterne w, a, s, d
Sprint: Shift
Kast/skyd: Venstre museknap
Kig: Brug musen

OBS!

Spillet kræver en Unity-viewer. Hvis din computer ikke har den i forvejen, vil du blive bedt om at installere den når du vil spille spillene.



Dinosaurer i skyttegravene

- Af Chris Hagen Simonsen, ITU

I gyserspillet ’1916 – Der Unbekannte Krieg’ flygter man fra dinosaurer i skyttegravene under 1. Verdenskrig. Den bevidste anakronisme er netop pointen.

Du er fanget i skyttegravene under 1. Verdenskrig. Din makker er død, og du flygter ned af de lange, uendelige skyttegravsgange. Du aner ikke, hvor du er på vej hen – kun at du bare skal væk. Du runder et hjørne i håb om at finde dine soldaterkammerater, men i stedet møder du ... en dinosaurus?

Den virker malplaceret, men det er den ikke.

Den er anbragt der af David Adler, instruktør og leder af DADIU-holdet, der kalder sig selv ’Kriegsgraben und Stormvogel’. De er i færd med at skabe “1916 - Der Unbekannte Krieg”, et selvudråbt eskapist-spil set i førstepersonsperspektiv, som udspiller sig under 1. Verdenskrig.

“Det er en first person shooter, men vi har taget selve shooter-delen og i stedet erstattet den med en flugtdel. Så du løber ikke rundt og dræber alt muligt, men prøver i stedet at undgå det. Vi vil gerne prøve at formidle en stemning af ægte gys og gru til spilleren” siger David Adler.

Et spil på fire uger

Spillet bliver udviklet som afgangsspil på DADIU, Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning. Holdet har fået fire uger til at producere et spil af høj kvalitet som en del af deres endelige eksamen. Holdet har haft enorme amtibioner og ser det samtidig som et udsagn for, at spil ikke blot er et underholdningsmedie, men også kan bruges som kunstudtryk.

“Jeg mener, at det er vigtigt, at have høje ambitioner, når du starter en produktion. Hvis du bare forsøger at kopiere et spil som ’FarmVille’ og siger ”det er vores nye spil”, hvorfor så overhovedet forsøge? Du har brug for et stærkt koncept til at motivere og lede et hold på 12 personer. Vi ville gerne forsøge at formidle denne form for specifikke horror og give computerspil et skær af værdighed. Det leder tilbage til spørgsmålet om hvorvidt computerspil er kunst eller ej – og det vi forsøger på at sige, er ”ja, det er de” ...”, slår Adler fast.

Historien tager en drejning

I samme ånd som det klassiske skydespil ’Wolfenstein 3D’ fra 1992 har holdet bag ’1916’ taget en historisk tidsperiode og blandet den med overlagt anakronistiske elementer. Hvor ’Wolfenstein 3D’ portrætterede Hitler i en cyborgdragt, render der dinosaurer rundt i skyttegravene i ’1916’. Men hvorfor dinosaurer?

“Grunden til, at vi brugte dinosaurer i 1. Verdenskrig, er fordi de begge er en del af verdenshistorien, hvis man zapper igennem Discovery Channel og National Geography Channel, men begge føles lige så lang tid siden. Eftersom jeg aldrig har mødt nogen fra 1. Verdenskrig og den fandt sted for så mange år siden, kunne det lige så godt være med dinosaurer,” forklarer Adler.

En mørk og gruopvækkende oplevelse

Spillet selv er vist igennem et sort- og hvid-kornet filter, mens al gang foregår ved at gå til venstre og højre, hvilket giver spilleren en følelse af at være fortabt nede i skyttegravene. Spillet minder om gyserspillet ’Amnesia: The Dark Descent’, hvor man også ser spillet fra førstepersonsperspektiv og prøver at flygte, men med makabre undertoner:

“Du kan rive lemmer af dine tidligere soldatervenner, som du så kan kaste mod dinosauren i håb om, at den er mere interesseret i en kødfuld arm end dig. Du har også nødblus, du kan kaste, men de holder den kun væk i et par sekunder, og gør den kun endnu mere vred. Der er også en riffel, som gør det samme som nødblussene, bare meget hurtigere,” afslører Adler.

dr.dkspil1916 - Der unbekannte Krieg

© DR 2008. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.