Creaky Old Memory
Afgangsspil 2010
De næste fem tirsdage vil du kunne prøve nye spil, fra DADIU - det danske spilakademi.
Det første spil: Creaky Old Memory byder på dybe temaer og motion af de små grå. Tatiana, en ældre russiske kvinde, rejser gennem sit faldefærdige hus og prøver at genskabe sin skrøbelige hukommelse.
Glæd dig til 'Don Q', 'Plane Weaver', 'Office Rage', 'Pombacont' og 'Subway Samurai'.
Sådan gør du
Saml billederne i huset, de fortæller Tatianas historie.
Søg dernæst efter skjulte hints i billederne. Så vil spillet udvikle sig.
OBS!
Spillet kræver en Unity-viewer. Hvis din computer ikke har den i forvejen, vil du blive bedt om at installere den når du vil spille spillene.
Hukommelsestab i spil
Studerende, Asmus Neergaard, fra IT-universitet har interviewet folkene bag spillet:
Game Director Carina Randløv og Game Designer Frederik Andersen mødte op på IT-Universitetet til en snak om spillet, der tør behandle mere voksne emner som hukommelsestab, alderdom og at se sandheden i øjnene.
Hovedpersonen Tatiana mister pludselig en dag hukommelsen. Som symbol på dette, styrter hendes hus samtidig sammen. Ved at arrangere billeder på væggene, finder hun ud af, hvad hun gennem livet har oplevet.
'Spillets historie går fra 1905 til 1980,' forklarer Carina entusiastisk. 'Historien er puttet ind i billederne, så vi udforsker, hvor meget fortælling man kan underholde spilleren med, når hovedpersonen er sådan en lille Super Mario-størrelse - på 72 år.'
Læs hele interviewet (pdf).
