Ingen anden sag har optaget befolkningen så meget og givet anledning til så mange forskellige teorier. Ikke uden grund, for sagen var usædvanlig mystisk.
Læs mere herunder.
Mange besynderlige spor
Fra første færd var der næsten lagt op til, at dobbeltmordet på Peter Bangs Vej ikke ville blive opklaret. På gerningsstedet mødte politiet så mange besynderlige spor, at det ikke var urimeligt at antage, at morderen eller morderne med stor omhu og en ikke ringe grad af indsigt havde gjort alt for at sløre både motiv, og hvad der egentlig var foregået i dette pæne hjem på Frederiksberg.
”Det bestialske Dobbeltmord indhyllet i dybeste Mystik”, skrev Politiken med fede typer øverst på forsiden 21. februar 1948, to dage efter mordet var blevet opdaget af en skrækslagen husassistent. Læs hele artiklen her
Mordene lignede heller ikke ret meget andet, politiet tidligere havde set. Fra starten var der så mange forskellige spor, som kunne lægge op til mange forskellige typer af teorier. Bedre blev det heller ikke, at politiet i denne indledende fase ikke var særligt godt organiseret og tillod, at et stort antal politifolk, flere journalister og fotografer, beboere i ejendommen og venner af familien fik lov til at bevæge sig rundt på mordstedet, inden der foretaget grundige tekniske undersøgelser.
Mere end 29 forskellige personer fik i timerne efter, at mordene blev opdaget, lov til at vælte rundt på gerningsstedet. Der blev således sat masser af uvedkommende fingeraftryk. Ting blev flyttet rundt, inden deres oprindelige placering var fastlagt. Skuffer blev rodet igennem, og effekter blev taget ud, før der blev lavet lister over indholdet. Selv ligene blev flyttet, inden man havde fastlagt deres helt præcise og oprindelige placering.
Denne mangel på elementær politimæssig omhu gjorde det bestemt ikke lettere at foretage en ordentlig opklaring. Forvirringen og de grove fejl kom til at koste kriminalbetjentene et helt enormt ekstraarbejde i årene, der kom og sendte mange betjente ud på tidskrævende vildspor.
Mange afhøringer
Af hele sagen, som i dag er opmagasineret på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm, fremgår det ikke, hvilke teorier politiet mest har været optaget af. Men af det meget store antal afhøringer af beboere, taxachauffører, forretningsdrivende i kvarteret, familiemedlemmer og arbejdskolleger fra kontorchefens arbejdsplads er det rimeligt at antage, at politiet har holdt en lang række muligheder åbne. Men det faktum, at der er tale om et ægtepar i det bedre borgerskab, tilsyneladende uden fjender, økonomiske problemer, utroskab eller et udsvævende liv giver helt klart politiet hovedbrud. Det er ganske enkelt helt usædvanligt.
Selv om man kan beskylde politiet for ikke i starten at have håndteret sagen særlig professionelt, så kan man i hvert fald ikke kritisere den arbejdsiver og de mange politifolk, der siden hen sættes ind på at løse mordgåden. Fra starten er 32 betjente fra Frederiksberg Politistation i gang med sagen, hertil kommer et antal teknikere. Efter nogle dage kommer der forstærkninger fra Rejseafdelingen og Københavns Opdagelsespoliti - i alt er altså mere end 60 mand beskæftiget med opklaringen på dette tidspunkt.
De arbejder gennem hele 1948 og en del af 1949 på fuld kraft. Der hviler et stort pres på politiet. Her er som nævnt ikke tale om et par småkriminelle, der har været oppe at slås, men bedsteborgere, der er angrebet i eget hjem. Retssikkerhedsfølelsen er alvorligt anfægtet her i efterkrigstiden. Aviserne skriver massevis af artikler og kræver svar på de mange spørgsmål, og når politiet ikke kan komme med konkrete holdepunkter, så spekuleres der i pressen. Se et udvalg af artikler her
Masser af tips
Den mystiske sag sætter naturligvis også gang i tankerne hos offentligheden, og politiet modtager i hundredvis af breve og anonyme tip. Disse henvendelser skal være usædvanligt tossede eller åbenlyst uinteressante, for at politiet ikke undersøger dem nærmere. Igen bruges der store ressourcer på at forfølge selv de mindste og tilsyneladende besynderlige skriverier.
Politiet benytter sig også af sit store net af meddelere, af hvilke der ikke synes at være mangel på. Mange småkriminelle og blakkede personer vil gerne hjælpe ordensmagten i denne sag, og der er formentlig ikke mange værtshuse i det indre København, som ikke får besøg af en eller flere betjente i denne periode.
Sagen vrimler med interviews med tidligere straffede personer og for den sags skyld indsatte, der udspørges om deres viden. Politiet udtalte senere, at der selv blandt hårdt kriminelt belastede både i og uden for fængslerne opstod positive ønsker om at få sagen opklaret, ikke alene fordi efterforskningerne lavede ravage i de kriminelle kredse, hvorved deres cirkler blev forstyrrede, men også fordi selv disse folk mente, der var anvendt lovlig kraftige takter ved drabene.
Politiet går i stå
Men i løbet af 1949 kører politiet fast, der fremkommer ikke nogle brugbare spor, der kan føre til en opklaring. Der er - som det fremgår af andre artikler på dette website - ret klare indicier på, at kontorchef Jacobsen havde været involveret i sortbørshandel og måske også handel med guld og engelske pund, men det er, som om politiet aldrig rigtig tror på, at det kan have sin rigtighed, at en bedsteborger skulle have været med i den slags, og at der i den forbindelse skulle have været omstændigheder, der kunne have ført til mordet. Heller ikke spionageteorierne, eller forbindelsen til tyskerne fæstner politiet lid til.
Det virker som om, at man - efterhånden som sagen skrider frem - mere hælder til teorien om et tilfældigt rovmord, eller at en forsmået elsker til Inger Margrethe Jacobsen ikke kunne styre sine lyster og kom til at slå hende ihjel, hvorefter han blev overrasket af kontorchefen.
Efter 1949 drosler politiet indsatsen ned. Man gennemfører kun få afhøringer og undersøger tips. Men i midten af halvtredserne fatter pressen fornyet interesse for sagen, og den daværende justitsminister nedsætter en kommission, som skal revurdere materialet og rapporterne og foretage fornyede afhøringer.
Nu bliver sagen endevendt af en stor politigruppe, men i 1955 afsluttes arbejdet igen uden resultat. Politiet konstaterer, at der ikke er fundet belæg for nogle af de mere fantasifulde teorier og hælder mest til, at der kan have være tale om et tilfældigt rovmord.
Kommissionen udtaler i øvrigt også, at: ”Efter de omfattende undersøgelser, der er foretaget i sagen, tidligere som nu, kan det på ny udtales, at ægteparret Jacobsen har ført et i alle henseender retskaffent og hæderligt liv”. Denne udtalelse passer naturligvis fint sammen med, at det var en tilfældig indbrudstyv, men er mærkværdig på baggrund af det omfattende materiale og dusinvis af hinanden uafhængige vidner, som har fortalt - både i den første indledende undersøgelse i 1948 og senere også til kommissionens politifolk - at Jacobsen plejede omgang med særdeles mange sortbørshandlere og lyssky personager, hvoraf i hvert fald to senere blev myrdet.
Men billedet af den uskyldige bedsteborger og hans kone, der bliver offer for ulykkelige omstændigheder, er altså det, der til sidst præsenteres af politiet som det mest sandsynlige.
Tusinder af afhøringer
På dette tidspunkt er der afhørt et sted mellem 12.000 og 15.000 mennesker. Ifølge politiets oplysninger til pressen er der skrevet over 3.000 rapporter, hvoraf nogle er på over 100 sider. Der er lavet et enormt kartotek over de mange involverede og indsamlet massevis af genstande og foretaget i hundredvis af tekniske undersøgelser, flere endda i udlandet. Der er formentlig tale om den mest omfattende kriminalsag overhovedet i Danmark.
Selv om der er sat en slags punktum i 1955, så er sagen fortsat aktiv. Helt frem til 1985 undersøger politiet de tips, der kommer ind og klipper avisartikler og foretager enkelte afhøringer.
I eftertiden er der fremkommet mange teorier om, at årsagen til, at det aldrig lykkedes at opklare dobbeltmordet, var, at indflydelsesrige politifolk i realiteten ønskede at forhindre dette. Disse konspirationsteorier er i sagens natur meget vanskelige at bevise. Men det er uomtvisteligt, at en række politifolk - herunder også højtstående - blev afskediget for uregelmæssigheder eller decideret dømt for korruption og kriminalitet i 1950'erne. Politiets flid med hensyn til at afhøre og forfølge selv relativt svage spor kan man dog ikke kritisere - sagsakternes omfang taget i betragtning.
Udskriv
