|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hess' biografi
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hess' biografi
|
1894
|
|
26. april fødes Rudolf Walter Richard Hess i Alexandria, Egypten,
der på dette tidspunkt er en britisk koloni. Hans far er en velhavende
købmand, der driver et stort importfirma. 1894 er året hvor den
mangeårige ”jernkansler” Bismarck netop er gået af, og den tyske
kejser Wilhelm II må udnævne en ny. I Østrig-Ungarn begynder man at
indføre almen valgret. I Frankrig myrdes præsident Carnot af en
anarkist, og i USA hedder præsidenten Grover Cleveland. I Fjernøsten
bryder der krig ud mellem Kina og Japan. Brødrene Lumiere opfinder
Kinematografen.
Præcision og omhyggelighed er dyder, der præger Hess' familie. ”Man
kunne stille sit ur efter vores middagmåltider”, erindrer Hess senere.
Under måltiderne må der overhovedet ikke tales, og Hess' far styrer sin
familie med overordentlig hård hånd.
|
1900
|
|
Rudolf starter i den tysk evangeliske skole i Alexandria, men Hess
far er ikke tilfreds med pædagogikken i denne skole og tager Rudolf
ud af skolen og hyrer i stedet en huslærer til ham, indtil han kan
sendes på skole i Tyskland.
|
1908
|
|
Rudolf Hess sendes på skole i Bad Godesberg i Tyskland. Hans
stærkeste fag er matematik, kemi og fysik
|
1911
|
|
Hess starter på Handelsskole i Schweitz. Men handel interesserer
ikke Hess. ”Dobbeltbogholderi var mig inderligt ligegyldigt”, siger
han senere. Samme år kommer han til Hamborg i handelslære, men det vækker
heller ikke noget større engagement hos den unge Hess. Han er meget mere
interesseret i den tyske flåde, som har hovedkvarter i havnebyen. Han
lærer alle de tyske skibes hastigheder, tonnage og armering udenad.
|
1914
|
|
I juli bryder Første Verdenskrig ud. Hess melder sig som frivillig. Han
kæmper først i infanteriet og bliver senere løjtnant og jagerpilot.
|
1919
|
|
Efter krigen studerer Hess samfundsvidenskab, historie og geografi.
Hess bliver politisk aktiv på den yderste højrefløj og er med i et af
de frikorps som nedkæmper arbejderrådsrepublikken i München.
|
1920
|
|
Hess bliver medlem af Nazipartiet (Nationalsozialistische Deutsche
Arbeiterpartei (NSDAP)). Han er medlem nr. 16 og han får hurtigt et tæt
samarbejde med medlem nr. 7 - Adolf Hitler.
|
1923
|
|
Sammen med Hitler er Hess med til at gennemføre et kup i München.
Det slår fejl og Hess flygter.
|
1923
|
|
Hess vender frivilligt tilbage og bliver idømt 15 måneders fængsel
for sin andel af kuppet.
I fængslet skriver han sammen med Hitler bogen:
Mein Kampf. Hess bliver efterhånden Hitlers nærmeste medarbejder.
|
1927
|
|
Hess bliver gift med Ilse Pröhl. Hitler er forlover.
|
1932
|
|
Hess bliver formand for nazipartiets politiske centralkomite og er
ansvarlig for det parlamentariske arbejde og partipressen.
|
1933
|
|
Nazisterne overtager magten i Tyskland. Hitler bliver rigskansler og
Hess udnævnes til stedfortræder for Hitler.
|
1934
|
|
Hess deltager i aktionen, der fjerner en intern opposition til Hitler.
I spidsen for oppositionen står Ernst Röhm. Han og flere andre myrdes
eller henrettes.
|
1935
|
|
Hess er medunderskriver af anti-”jødelovene”.
|
1938
|
|
Hess bliver medlem af ”det hemmelige kabinet”, som foretager
planlægningen af den tyske ekspansion og forberedelsen af Anden Verdenskrig.
|
1939
|
|
Tyskland angriber Polen. Anden Verdenskrig bryder ud
|
1941
|
|
Hess flyver til England. Hans fredsmission mislykkes og den 15.
oktober forsøger han i fængslet at begå selvmord.
|
1945
|
|
Hess anklages ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg.
|
1946
|
|
Hess idømmes livsvarigt fængsel for forbrydelser mod verdensfreden.
|
1966
|
|
Hess sidder nu som den eneste nazispids tilbage i Spandau-fængslet i
Berlin.
|
1987
|
|
Hess begår selvmord i fængslet.
|
|
|
|
|