| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udsendelsen
|
|
|
|
|
|
|
Udsendelse side
1 2 3
4
5
|
Hess med sin søn Wolf
|
|
Den mærkeligste fredsmægler
Dette er beretningen om en af de mærkeligste tildragelser under den
Anden Verdenskrig. En mystisk flyvning, en topnazist på afveje og et bizart
fredsforslag er nogle af ingredienserne i denne historie. En historie som
endnu i dag er indhyllet i mystik og ubesvarede spørgsmål.
Lørdag 10. maj 1941 er en flot dag.
Selv om Tyskland har befundet sig i krig med England i næsten to år,
er den næstmægtigste mand i Tyskland - Hitlers stedfortræder - Rudolf
Hess i strålende humør.
”Det er denne dag, jeg har ventet på så længe”, siger Hess til
sin adjudant, Pintsch. ”Hvis vejret holder vil det være perfekt til en
lang flyvetur, skaf en vejrudsigt, så hurtigt du kan - og vær parat kl.
halv tre”
Hess har store planer. De skal skaffe ham verdensberømmelse og med
ét slag ændre historiens gang. I hans studererværelse spiller radioen
dansemusik. Den er altid indstillet på den danske radiostation
Kalundborg, som er under tysk kontrol. Men de muntre toner fra Kalundborg
er ikke bare underholdning. Radiobølgerne fungerer samtidig som
ledesignaler for tyske piloter med deres bombelaster på vej til England.
|
|
|
|
Og Hess har en særlig interesse i disse radiosignaler. Han er selv på
vej til England. Han har i hemmelighed forberedt sig i månedsvis. Han har
trænet i en specialbygget Messerschmitt ME 110 - verdens på det tidspunkt mest avancerede og hurtigste flyvemaskine. Han
har lært kort udenad og han har fremfor alt udarbejdet en storstilet plan,
som skal føre til en fredslutning mellem England og Tyskland.
|
Hertugen af Hamilton
|
|
Målet for Hess' flyvning er en kort landingsbane ved Dungavel House, et
mindre gods, beliggende uden for Glasgow i Skotland. Her bor Hertugen af
Hamilton. Rudolf Hess er overbevist om at Hertugen, der har gode
forbindelser til det engelske kongehus, er tilknyttet en indflydelsesrig
pacifistisk fløj af politikere og ledende embedsmænd i den engelske
regering. De skal angiveligt være indstillet på at slutte fred med
tyskerne. Men Hertugen kender slet ikke førerens stedfortræder og han aner
intet om at Det tredje Riges næstmægtigste mand har tænkt sig at lande i
hans baghave.
|
|
|
|
|
|
|
|
side 1
2
3
4
5
|
|
|
|
|
|
|