|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udsendelsen
|
|
|
|
|
|
|
Udsendelse side
1 2
3 4 5
|
Hess' Messerschmidt ME100, efter styrtet uden for Glasgow
|
|
Umiddelbart efter bliver Rudolf Hess taget til fange. Han beder om at
komme til at tale med Hertugen af Hamilton, for hvem han fremlægger sine
fredsplaner. Men Churchill og briterne er ikke interesserede. Hjemme i
Tyskland erklærer Hitler Hess for sindssyg og fortsætter forberedelserne
til invasionen af Sovjet. Hess bliver glemt og forbliver fængslet resten af
krigen i England.
|
Efter Hess' faldskærmsudspring beder han om at
komme til at tale med Hertugen af Hamilton
|
|
|
|
|
|
Ved retsopgøret i Nürnberg mod de tyske krigsforbrydere
idømmes Hess livsvarigt fængsel. Han begår selvmord i Spandau-fængslet
i Berlin i 1987. Og på det tidspunkt har han siddet 46 år i fængsel og er
den sidste topnazifange i Spandau.
|
|
|
|

Vagtskifte med russere foran Spandau fængslet
|
|
|
|
Historikere har stillet spørgsmålet om, hvad der ville have været
sket, hvis den britiske regering havde taget Rudolf Hess´ fredsforslag seriøst
og det havde ført til en fredsslutning mellem Storbritannien og Tyskland. Der er
ingen tvivl om at Hess var vendt tilbage som den største helt i Det tredje
Riges historie. Hitler ville havde berømmet ham til skyerne. Hess' rivaler Göring
og Martin Bormann var blevet sat i skyggen og Hess havde fremstået som den
ubestridte arvtager til Hitler.
|

Churchill - den britiske premierminister - var i hvert fald overbevist om, at man overhovedet ikke
kunne stole på Hitler
|
|
Samtidig havde Nazityskland fået frigivet ressourcer til krigen mod
Sovjet og det er tænkeligt, at det havde været nok til endeligt at besejre
Sovjetmagten. Hvorefter Tyskland ville være den suverænt økonomisk og
militært stærkeste magt i Europa. Storbritannien ville ifølge Hess fredsplan
have fået lov til at beholde sit imperium, men i løbet af nogle år, hvor
Tyskland havde konsolideret sine sejre, er det tænkeligt at Hitler igen
ville have appetit på nye erobringer. Churchill - den britiske premierminister - var i hvert fald overbevist om, at man overhovedet ikke
kunne stole på Hitler, når denne sagde, at han ikke havde til hensigt at røre
ved det britiske imperiums position på verdensmarkedet. Og det er måske
hele hemmeligheden bag den britiske regerings bastante afvisning af både
Hess' fredsplan og de øvrige fredsfølere, Hitler havde forsøgt sig med
siden udbruddet af krigen i 1939. Briterne med Churchill i spidsen
forstod, måske i virkeligheden på dette tidspunkt mere præcist end Hitler
og Hess, at der ikke ville være plads til to dominerende stormagter og at
krigen i bund og grund drejede sig om hvem det var, der skulle overleve.
|

Hess hævdede til sin dødsdag, at beslutningen om at tage på
fredsmission til Skotland var helt hans egen.
|
|
Hess hævdede til sin dødsdag, at beslutningen om at tage på
fredsmission til Skotland var helt hans egen. Men mange historikere har
stillet spørgsmålstegn ved det. Der er ingen tvivl om, at indholdet i Hess
fredsplan var i nøje overensstemmelse med Hitlers holdning. Og Hess var ikke
kendt for at tage selvstændige beslutninger imod førerens vilje. Flere
kilder peger på en afgørende 4 timer lang samtale Hess skulle have haft
med Hitler før afrejsen. Hvor planen blev diskuteret. Men vi ved ikke med
sikkerhed, om det i virkeligheden var Hitler som sendte sin stedfortræder
ud på den forgæves fredsmission. Andre historikere har peget på
muligheden af, at det var den britiske efterretningstjeneste, som havde
ført Hess i en fælde. Under foregivende af at ville føre seriøse
fredsforhandlinger skulle stedfortræderen være lokket til Skotland, - med
et løfte om hemmelig transport tilbage til Tyskland. Men ifølge disse
kilder skulle efterretningstjenesten have snydt Hess. Disse oplysninger kan
heller ikke hverken af- eller bekræftes. Det kan i givet fald først ske i
år 2017, hvor debritiske arkiver åbnes for historieforskningen.
|
|
|
|
Mærkværdigvis er Hess efter sin død blevet genstand for den
heltedyrkelse, han sandsynligvis anglede efter, da han var i live. Neo-nazister
over hele Europa marcherer hvert år for at mindes Hess dødsdag. Det har
udløst voldsomme moddemonstrationer – bl.a. i Roskilde 1998 og er medvirkende
til at diskussionen om Hess og nazisternes ugerninger holdes i live.

|
|
|
|
side 1
2
3
4 5
|