10 bud på historiens bedste atletik-kvinder: Sara Slott er dronningen

Se hvem Marco de los Reyes vurderer er de top ti bedste kvindelige atletikudøvere nogensinde.

Sara Slott Petersen har haft utrolig stor succes de senere år. I dag er hun med, når det går løs ved indendørs-EM i Beograd. Øverst til højre ses længdespringeren Renata Pytelewska Nielsen, og under hendes ses løberen Dorthe Rasmussen.

Sara Slott Petersen har formentlig flere gode år tilbage af sin karriere. Men allerede nu er hun i mine øjne Danmarks største kvindelige atletiknavn i historien.

Den 29-årige løber har endnu ikke haft lige så mange år i verdenstoppen som nummer to på listen, Renata Pytelewska Nielsen, men hun har - uden der dog er stor forskel - med sidste års EM-guld og OL-sølv opnået de bedste resultater, hvilket har været afgørende for, at hun rangerer højst af alle. Men kun lige for næsen af den polsk-fødte længdespringer.

OL-medaljer

Kun to danske kvinder har vundet en OL-medalje i atletik.
Sara Slott Petersen, der vandt sølv i 2016, og Lily Carlstedt, som vandt bronze i 1948.

Kommer Sara Slott Petersen på podiet til sommerens VM, vil hun til gengæld sætte en tyk streg under, at hun er Danmarks historiske atletik-dronning, og det er bestemt realistisk.

Ved indendørs-EM i atletik, der afvikles i dag og de kommende to dage i Serbiens hovedstad Beograd, skal man dog ikke forvente en medalje.

Sara Slott Petersen under De Olympiske Lege i Rio de Janeiro, hvor hun vandt sølv på 400 meter hæk. Guldet gik til amerikaneren Dalilah Muhammad med tiden 53.33 sekunder. Sara Slott Petersens tid var 53.55, hvilket var ny nordisk rekord. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

400 meter hæk er nemlig ikke med indendørs, og derfor stiller Sara Slott Petersen op på 400 meter - uden hæk - og her burde hun ikke være i nærheden af at kunne få en medalje. I så fald vil der være tale om en sensation.

Følg inde-EM på DR3

I dag: 09.25-14.05/16.25-20.20
I morgen: 09.25-12.45 /16.25-21.10
Søndag: 14.40-19.40
Kommentatorer er Henrik Liniger og Christian Munk Petersen

Fra Sara Slott Petersen og Renata Pytelewska Nielsen er der et stykke ned til de næste på min top 10-liste over de største danske atletik-kvinder nogensinde, som den ser ud her forud indendørs-EM. Listen bygger udøvernes niveau og bedrifter - især internationalt.

1. Sara Slott Petersen (1987)
Efter flere års tilløb nåede hun den absolutte verdenselite på 400 meter hæk i 2015, hvor hun blev første dansker til at vinde et såkaldt Diamond League-stævne. Senere det år blev hun nummer fire ved VM. Året efter strøg hun så helt til tops ved EM i Amsterdam, og senere i 2016 vandt hun så sølv ved OL.

Renata Pytelewska Nielsen er født og opvokset i Polen, men flyttede til Danmark, som hun i 1990, hvor hun fyldte 24 år, begyndte at repræsentere. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

2. Renata Pytelewska Nielsen (1966)
Tilhørte i flere år verdenseliten i længdespring. Vandt guld ved indendørs-EM i 1996. To år forinden havde hun vundet bronze i samme disciplin ved udendørs-VM. Ved udendørs-EM i 1994 blev hun nummer fire. Hendes personlige rekord var 6,96 meter. Havde også international klasse i trespring, hvor hun i 1993 deltog ved VM - uden at komme i finalen.

3. Lily Carlstedt (1926-2002)
Spydkaster, der opnåede sine bedste resultater ved OL, hvor det blev til en femteplads i 1952 - efter at have sat OL-rekord undervejs - og en bronzemedalje i 1948. Ved EM blev hendes bedste resultat en sjetteplads i 1950. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Kelsby.

Lily Carlstedt under OL i 1948, hvor hun vandt bronze i spydkast. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

4. Annelise Damm Olesen (1942)
Vandt overraskende EM-sølv på 800 meter i 1969. Ved samme EM spillede hun også en stor rolle, da Danmark blev nummer fem i finalen på 4x400 meter. Deltog to gange ved OL på 800 meter - i 1968 og 1972 - hvor det blev til henholdsvis exit efter de indledende heats og en semifinale.

5. Loa Olafsson (1958)
Et af de største danske atletiktalenter nogensinde. Vandt EM-sølv for juniorer på 1.500 meter i 1975, og i 1978 satte hun uofficielle verdensrekorder på både 5.000 og 10.000 meter, som hos kvinderne dengang ikke var anerkendt af det internationale atletik-forbund. Vandt i 1977 det berømte nytårsløb i Sao Paolo. Blev derefter ramt af alvorlige skader og stoppede karrieren allerede som 20-årig.

7. Anne Iversen (1923-2015)
Ved EM i 1946 i Oslo blev hun den første danske kvinde til at vinde en medalje ved et stort mesterskab. Det blev til bronze i højdespring med et spring på 1,57 meter, og ved det EM blev hun desuden nummer fire i 80 meter hæk og nummer fem i længdespring. Ved EM i Bruxelles i 1950 kom hun på fjerdepladsen i højdespring.

6. Nina Hansen (1942)
En fantastisk allrounder på niveauet lige under de bedste i verden. Hendes bedste placeringer ved de store mesterskaber var en ottendeplads i femkamp ved EM i 1962 og en niendeplads i samme disciplin ved OL 1964. Fra 1961 til 1964 forbedrede hun den danske rekord i længdespring fra 5,61 til 6,27 meter og var i hele perioden mindre end en halv meter fra verdensrekorden. Vandt seks nordiske mesterskaber, som fyldte en del dengang. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Fahnø.

Christina Scherwin var i flere år Danmarks mest succesfulde kvindelige atletikudøver. Her ses hun ved Copenhagen Games på Østerbro Stadion. (Foto: kristian Juul Pedersen © Scanpix)

8. Chrstina Schwervin (1976)
Spydkaster, der opnåede en fjerdeplads ved VM i Helsinki i 2005. Året efter blev det til en femteplads ved EM i Göteborg. Deltog ved OL i 2004 og 2008, hvor det blev blot til en 29. og 24. plads. Var også kuglestøder.

Fakta om EM, VM og OL

Det første EM blev afviklet i 1934, og i 1970 blev det første inde-EM afviklet.

VM blev afviklet for første gang i 1983, og i 1985 blev det første inde-VM afviklet.

OL har været afviklet siden 1896.

9. Inge Schmidt Nielsen (1915-1995)
Var i perioden før 2. verdenskrig - som desværre kom i vejen for hendes karriere - Danmarks i særklasse største kvindelige atletikudøver. I sine favoritdiscipliner højdespring, længdespring og 80 meter hæk var hun uovervindelig i Danmark, og det blev også til flere gode resultater ved EM med en 7.plads i henholdsvis trespring i 1934 og i længdespring i 1938 som de bedste. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Harder.

Dorthe Ramussen blev junior-europamester på 3.000 meter i 1977. Tre år tidligere blev hun blot 14 år gammel dansk seniormester på samme distance. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

10. Dorthe Rasmussen (1960)
Var i mange år Danmarks bedste kvindelige langdistanceløber, og især på marathon-distancen opnåede hun flere gode resultater. Hendes bedste tid, der fortsat er danske rekord, er 2. 29,34, som hun blev noteret for ved London Marathon i 1992, hvor hun blev nummer fire. Samme år var hun med til at sikre Danmark en sølvmedalje ved VM i marathon-stafet, hvor seks løbere til sammen løb de godt 42 kilometer. Et VM, der blev afviklet fem gange fra 1986 til 1996.

Lige uden for listen:

Lene Demsitz (1959)
Længdespringer, der opnåede sit flotteste resultat, da hun i 1985 blev nummer fire ved indendørs-VM. Fire år tidligere blev hun nummer seks ved inde-EM. Udendørs nåede hun finalerne ved EM 1986, VM 1987 og OL i 1988, og hver gang blev det til en 12. plads. Hendes personlige rekord på 6,72 er fra 1985. Hed tidligt i karrieren Humlebæk til efternavn.

Fredagens program:

Kl. 10.09 Sara Slott Petersen 400 m indledende

Kl. 10.53 Benjamin Lobo Vedel 400 m indledende

Kl. 11.17 Stina Troest 800 m indledende

Kl. 11.56 Andreas Bube 800 m indledende

Kl. 16.57 Andreas Martinsen 60 m hæk indledende

Evt. kl. 17.45 400 m K semifinale (Sara Slott)

Evt. kl. 18.05 400 m H semifinale (Benjamin Lobo Vedel)

Evt. kl. 20.10 60 m hæk M finale (Andreas Martinsen)

Se med på DR3 hele weekenden.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve