VIDEO Legenden takker af: Se Londons rørende hyldest til bevæget Bolt

VM i atletik lukkede ned med en storslået hyldest til verdenshistoriens hurtigste mand.

Det er en af de helt store, der i disse dage lægger løbeskoene på hylden i London.

Indehaveren af verdensrekorderne på både 100 og 200 meter, Usain Bolt, løb i lørdag aften sin sidste sprint.

Afslutningsløbet bestemt ikke forløb som planlagt, og Bolt måtte i stedet humpe ud med en skade og uden medaljer på 4x100 meter-stafetten.

Men det stoppede ikke arrangørerne af VM i atletik fra at hylde en af de største atletikstjerner nogensinde med pomp og pragt i London efter afslutningen på mesterskaberne.

Størstedelen af de 66.000 tilskuere på det olympiske stadion var blevet for at klappe Bolt rundt på karrierens sidste omgang rundt på et atletikstadion.

Bolt blev desuden fejret med fyrværkeri over London og sit helt eget stykke af løbebanen fra det stadion, hvor han ved OL i 2012 snuppede 3 guldmedaljer og ved dette VM tog en bronzemedalje på 100 meteren.

Se hele den rørende hyldest til Bolt i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se fejringen fra fansenes perspektiv her:

Jamaicanske fans fejrer deres idol Usain Bolt

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve