VIDEO Mesterskabsrekorder ved VM i atletik

Der var fuld gang i rekordmagerne i konkurrencerne i stangspring ved indendørs VM i Portland.

Verdensmesterskaberne i indendørs atletik i Portland, USA, er i fuldt firspring. Og i nat dansk tid blev der allerede sat flere rekorder ved konkurrencerne i stangspring.

Mændenes konkurrence blev vundet af den 29-årige franskmand Renaud Lavillenie, der klarede imponerende 6.02 meter. En forbedring af mesterskabsrekorden på én centimeter. Den tidligere rekord blev sat i 2010 og tilhørte australieren Steven Hooker.

Renaud Lavillenie forsøgte også med 6.17 meter, hvilket i givet fald ville have været verdensrekord. Det var dog for stor en mundfuld for den nykårede verdensmester og han måtte give fortabt for den verdensrekord, han selv satte i 2014 i Ukraine.

Sam Kendricks fra USA fik sølv, mens Piotr Lisek fra Polen måtte nøjes med bronze.

Kvinderne kunne også

Jennifer Suhr fra USA vandt kvindernes konkurrence i stangspring, da hun også satte mesterskabsrekord. Hun vandt i højden 4,90, som er en forbedring med hele fire centimeter. Elena Isinbaeva er den nu tidligere rekordholder, da hun satte rekorden i 2004.

Amerikaneren Jennifer Suhr slog i nat dansk tid mesterskabsrekorden ved indendørs VM i Portland.

Det blev en anden amerikaner, Sandi Morris, der kunne tage en sølvmedalje, mens Etaterini Stefanidi fra Grækenland blev nummer tre.

Indendørs VM sendes på DR3 fra kl. 19.00, hvor Henrik Liniger og Christian Munk Larsen sidder klar som kommentatorer.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: