Mads Pieler Kolding laver verdens hårdeste smash

Danske Mads Pieler Kolding leverede en rekordsmash i Indien mandag.

Arkivfoto. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Den hurtigste Formel 1-bil i historien nåede op på 372 km/t, men danske Mads Pieler Kolding kan smashe til en fjerbold, så den flyver endnu hurtigere.

Mandag satte danskeren verdensrekord for den hårdeste turneringssmash nogensinde, da han bankede til fjerbolden, så den nåede op på 426 km/t under en turneringskamp i den indiske liga.

Efterfølgende blev danskeren overrakt en check på omkring 2000 danske kroner for den imponerende bedrift.

Den tidligere rekord lød på 408 km/t og var sat af Lee Chong Wei fra Malaysia.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: