Viktor Axelsen er frustreret over tidligt tysk exit

Tredjeseedede Viktor Axelsen tabte i første runde i German Open, mens topseedede Jan Ø. Jørgensen gik videre.

Viktor Axelsen var frustreret efter sit nederlag. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Badmintonspilleren Viktor Axelsen stillede op som tredjeseedet ved denne uges German Open, men kometen måtte nøjes med én kamp i Mülheim an der Ruhr.

I første runde tirsdag aften måtte Axelsen se sig besejret 21-11, 12-21, 15-21 af japaneren Kenta Nishimoto.

- Tingene udviklede sig ikke, som jeg havde håbe

t. Kento blev bedre og bedre i løbet af kampen, og jeg kæmpede meget med min krop under kampen.

Det er selvfølgelig frustrerende og noget, jeg skal være opmærksom på i den næste uge, skriver Viktor Axelsen på sin Facebook-profil.

Jan Ø. Jørgensen, der er topseedet og forsvarende mester i turneringen, kom bedre fra start, da han i sin første kamp slog Zi Liang Derek Wong fra Singapore med 21-18, 21-16.

Lin Dan venter

Hvis seedningerne ellers holder, skal Jørgensen møde kineseren Lin Dan i et finalebrag på søndag.

Andenseedede Lin Dan banede sig vej til anden runde ved at slå den nykårede danmarksmester, Rasmus Fladberg, med 21-17, 21-11.

Også Emil Holst og Christian Lind Thomsen er klar til turneringens anden runde.

German Open fungerer som sidste optakt, inden det fra 8. marts går løs ved den traditionsrige All England-turnering i Birmingham.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: