Danske cykelkvinder vil forsvare VM-guldet

Lørdag er der VM i linjeløb, og de danske kvinder vil forsvare sidste års guldmedalje.

Amalie Dideriksen overraskede alt og alle, da hun under sidste års VM i linjeløb kom først i mål. Nu håber holdet på en gentagelse. (Foto: IBRAHEM ALOMARI © Scanpix)

Lørdag går det løs for kvinderne ved VM i cykling. Det gælder linjeløb, og her har det danske hold noget at leve op til.

I 2016 gik det nemlig over al forventning, da den dengang 20-årige Amalie Dideriksen cyklede sig til guld.

Nu håber hun på at kunne gentage succesen i Bergens bakkede landskab.

- Vi drømmer om at tage en medalje, det er klart. Det bliver hårdt, men vi har jo set, at det kan lade sig gøre, siger hun til DR Sporten.

Skal buldre frem

Landsholdskammeraten Cecilie Uttrup Ludwig melder også klar til kamp, og hun garanterer, at de danske kvinder er klar til at give den en ordentlig skalle på den 153 kilometer lange rute.

- Jeg glæder mig sindssygt meget. Vi buldrer fremad. Det er danish dynamite, og nu skal I sørme se, hvad vi danske kvinder kan, siger hun.

Kvindernes linjeløb begynder lørdag kl. 13.30.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve