Kæmpe mountainbiketalent tæt på første løbssejr

Med to sejre på to dage ligger Simon Andreassen til at vinde sin første seniortriumf søndag i et mountainbikeløb i Serbien.

Simon Andreassen er lidt af et cykeltalent. Her vinder han DM i cross i januar. (Foto: Dr Sporten © (c) DR)

Over påsken kører det danske mountainbikelandshold Salcano MTB Cup i Serbien og her imponerer det danske stortalent Simon Andreassen.

Fredag vandt den 18-årige cykelrytter karrierens første etape ved et seniorløb, da han tilbagelagde førstedagens enkeltstart som hurtigste mand, 14 sekunder foran østrigske Alex Gehbaue.

Lørdag strålede årets talent i dansk cykelsport så igen, da han kørte fra sine nærmeste konkurrenter på den 15.1 kilometer lange rute og kom alene i mål efter 35.58 minutter.

Feeling completely amazing - won the first two stages and I am in the leaders jersey. Hopefully I can keep it together and take the overall win tomorrow. Wish me luck!! #iamspecialized #givervinger

Opslået af Simon Andreassen på 26. marts 2016

Med de to etapesejre fører Simon Andreassen med 39 sekunder ned til Alex Gehbaue på andenpladsen, inden etapeløbet i Serbien slutter søndag. Her skal rytterne ud på halvanden kilometer sprint på en såkaldt Short Track etape.

Hvis Andreassen holder sin placering bliver det det unge talents første seniorsejr.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: