Fransk sprinter er ude af Danmark Rundt

Nacer Bouhanni valgte efter få kilometers kørsel i det sydfynske regnvejr at trække sig ud af løbet.

Nacer Bouhanni er ude af PostNord Danmark Rundt, efter han stod af på anden etape. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Allerede på 2. etape har cykelløbet PostNord Danmark Rundt mistet et af dets største navne.

Den franske topsprinter Nacer Bouhanni (Cofidis) valgte efter få kilometers regnvejrskørsel på Sydfyn at stå af cyklen og trække sig ud af løbet.

- Nacer Bouhanni var lidt syg i dag. Desværre blev han tvunget til at give op, skriver Cofidis på holdets Twitter-profil

Stort navn

Nacer Bouhanni var på forhånd anset som en af de store attraktioner i årets udgave af Danmark Rundt og var sammen med John Degenkolb (Trek) formentlig det største udenlandske navn på startlisten.

- Det er ærgerligt for løbet, for han var en af de helt storee internationale stjerner. Han så stærk ud i Kalundborg, hvor han blev toer. Dan Frrost og jeg havde ham også som favorit i dag, men sådan bliver det altså ikke, siger DR Sportens cykelkommentator Henrik Liniger.

2. etape er på 184 kilometer med start i Svendborg og mål i Odense.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve