Ung franskmand vandt 1. etape i Paris-Nice

Det blev den 24-årige franskmand Arnaud Demare, som nåede først over stregen på mandagens etape i Paris-Nice.

Arnaud Demare vandt sprinten på 1. etape af Paris-Nice. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

FDJ-rytteren Arnaud Demare vandt første etape af Paris-Nice efter en intens afslutning, som endte i en mindre massespurt.

Det var Sky-rytteren Ben Swift, som åbnede spurten, men briten kunne ikke holde Demare bag sig og endte som toer.

Nacer Bouhanni var på hjul af Demare, og det var måske ventet, at Cofidis-sprinteren kunne vinde etapen, men han kunne heller ikke sprinte forbi Demare.

- Jeg har ventet meget længe en triumf som dette. At vinde en stor etape i et løb som Paris-Nice, siger Demare til TV2.

I det samlede klassement fører australieren Michael Matthews, som vandt søndagens prolog, med tre sekunder ned til hollandske Tom Dumoulin.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: