Vueltaen rammer Frankrig

Dette års Vuelta a España skal igennem de franske pyrenæer.

Sidste års vinder af Vueltaen, Astana's Fabio Aru, og resten af feltet skal igennem Frankrig i dette års løb. (Foto: SPAIN © Scanpix)

Ruten til dette års Vuelta a España er netop offentliggjort, og her skal rytterne ind i de franske Pyrenæer. 14. etape slutter nemlig på det kendte Tour-bjerg Col d’Aubisque, hvor Michael Rasmussen fik sit livs største sejr tilbage i 2007.

Samme aften blev han dog smidt ud af Tour de France af sit hold Rabobank, da han ikke kunne redegøre for, hvor han havde opholdt sig i sine forberedelser til Touren.

Udover svipturen ind i Frankrig skal dette års Vuelta igennem 16 spanske provinser. Det 3277,3 kilometer lange løb kommer til at have et specielt fokus på den nordlige del af Spanien, inden de rammer østkysten og til sidst Madrid.

Løbet kommer til at bestå af en holdenkeltstart, en individuel enkeltstart, syv flade etaper og 12 bjergetaper. Løbet køres fra den 20. august til 11. september.

Du kan læse mere om ruten her.

(© ASO)

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: