De bedste højdepunkter fra sidste dag ved X Games Minneapolis

Se alle højdepunkterne fra den sidste dag ved X Games Minneapolis i artiklen her

Kevin Peraza skal forsøge at følge op på sidste års guldmedalje i BMX Dirt (Foto: Rick Kern © 2016 Rick Kern)

Så er endnu en X Games-weekend næsten gået.

Vi har dog stadig lige en enkelt aften tilbage i godt selskab med det fedeste ekstremsport har på programmet.

Her i artiklen kan du følge de bedste højdepunkter fra finalerne i BMX Dirt, Skateboard Park, BMX Best Trick og MOTO X High Air.

Rigtig god fornøjelse.

19.20: Vanvittigt højt niveau fra starten af BMX Dirt

Efter første runde af finalen i BMX Dirt var der kun 1.66 point der skilte førstepladsen fra tredjepladsen. Tre kørere fik 88 eller derover, og dermed lagde de pres på resten af de syv kørere fra start.

Ovenover er de to bedste gennemløb fra første runde.

19.45: Lokal helt hamrer sig ind på førstepladsen

Den yngste mand i feltet, Colton Walker, er vokset op ikke særligt langt fra Minneapolis, og derfor var publikum helt oppe at køre, da den 20-årige amerikaner droppede ind til sit andet run.

Den unge mand besvarede publikums tiljubelser med fantstisk højt niveau og indtog første pladsen i midten af anden runde med en score på hele 93.00.

Selvom Logan Martin forberede sig en smule i sit andet run, var det ikke nok til at vippe Colton Walker af pinden og hjemmebanestjernen vandt sin første medalje i karrieren.

Guld: Colton Walker 93.00
Sølv: Logan Martin 91.33
Bronze: Kyle Baldock 88.66

21.00: Faverige Federico lægger fint ud

Vi fik en lidt sløj start på finalen i Skateboard Park, hvor der ikke var mange scores over 70.00 i første runde. En af de få der skilte sig ud fra start var den italienske rookie Ivan Federico, der som tredje rider scorede 82.00 og lagde sig i front.

21.15: Big Air-sølvvinder i front efter første runde

Der var kun en enkelt, der kunne slå Ivan Federicos relativt lave score på 82.00, og det var sølvmedaljevinderen fra gårsdagens Big Air finalen Tom Schaar. Han førte efter første gennemløb med en score på 86.00.

21.45: Alex Sorgente overhaler Schaar

Vi skulle helt hen til slutningen af anden runde inden der for alvor blev lavet op på stillingen i Park-finalen. I sit andet gennemløb lykkedes det 19-årige Alex Sorgente at vippe Tom Schaar af førstepladsen med en score på 88.66.

Tom Schaar kom aldrig tilbage og dermed lykkedes det Alex Sorgente at vinde sin første X Games medalje, mens Schaar vandt sin første Park-medalje.

Guld: Alex Sorgente 88.33
Sølv: Tom Schaar 86.00
Bronze: Cory Juneau 82.33

23.00: Det bedste fra Dave Mirra's BMX Best Trick

Et af de fedeste events ved X Games er den konkurrence, som X Games har valgt at dedikere til den afdøde BMX-legende Dave Mirra. Konkurrencen er Best Trick i Park og den ærede Mirra på den helt rigtige måde.

Niveauet var tårnhøjt og alle medaljetagere scorede 92.00 eller derover. Nyd de fedste trick i videoen herover.


Guld: Kyle Baldock 93.66
Sølv: Logan Martin 92.66
Bronze: Pat Casey 92.00

00.00: Højt at flyve til aller aller sidst

Denne udgave af X Games sluttede bogstaveligt talt helt i top. SIdste konkurrence var den nye dreng i klassen MOTO X Quarterpipe High Air.

Vi fik en fantastisk spændende afslutning, hvor vinderen først blev fundet ved det sidste spring. Tyler Beremann udbyggede sin føring med sit spring, der var det næstsidste i konkurrencen.

Men lige bagefter vågnede Colby Raha op til dåd. Han hoppede endnu højere og stjal derfor førstepladsen og vandt den første medalje i Quarterpipe High Air i X Games' historie.

Se alle medaljetagerne i videoen ovenover.

Guld: Colby Raha 355.00 inches
Sølv: Tyler Bereman 341.00 inches
Bronze: Brian McCarty 234.00 inches

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve