Gregers Pedersen står på toppen af rampen og spejder ud over Østrigs alpelandskab. Nedenfor ligger slopestyle-banen med sine meterhøje jordtoppe og ligner en toblerone placeret i de grønne bakker. De høje jordramper, der skal bruges til at lave tricks på, slanger sig som en brun labyrint ned ad den ellers grønne bjergskråning.

Gregers er i Østrig for at deltage i konkurrencen Crankworx Innsbruck i disciplinen 'Best Whip', hvor man på et stort flyvehop skal forsøge at krænge cyklen så meget som muligt luften.

Han har endnu ikke prøvet banen, så han vil gerne i gang, for at nå at træne lidt inden konkurrencen begynder. Med vanlig selvsikkerhed triller han ud fra startrampen for første gang og sætter kurs mod det store hop.

Cyklens bagerste dæk forlader rampens tørre østrigske ler, og han er i luften. Svævende seks meter over jorden er han sårbar overfor selv den mindste fejl.

Et kraftigt vindstød rammer hans ryg. Et af den slags vindpust, der giver ekstra fart og føles rart, når man er på jorden. Men ikke her, heroppe er det en katastrofe!

Adrenalinen pumper i gennem kroppen. Det varer kun få sekunder, han ved allerede at skaden er sket. Vindstødet har sendt ham alt for langt fremad. Han er fem meter længere fremme, end hvad han burde. Landingen er væk. Sikkerheden er væk.

Med sine hænder knuger han styret som gjaldt det hans liv, og det gør det højst sandsynligt også. Alle muskler i kroppen spændes, mens han forbereder sig på mødet med jorden.

Cyklen vender næsten lodret i luften med fordækket nedad, og rent instinktivt sørger han for at læne kroppen så langt bagud som muligt, for at frontgaflen skal tage så meget af slaget for ham som muligt. Herfra er der ikke andet tilbage end at håbe på det bedste, mens han går det ukendte i møde.

Gregers Pedersen lige efter han har ramt jorden. Faldet foregik fra hele seks meters højde direkte ned på et stenhårdt jordunderlag. (Foto: Claus Hilmar © @ClausHilmar)

Forgaflen rammer først, men Gregers flyver med det samme henover styret og rammer jorden med et brag. Billederne for hans øjne skifter mellem brun jord og blå himmel, mens kroppen bliver kastet ukontrolleret henover jorden, som var han en kludedukke. Underligt nok gør det ikke så ondt, som han havde forestillet sig.

Adrenalinen holder smerterne en smule på afstand. Det eneste han rigtig mærker, er også hans mest tydelige skade. En flænge der dækker hele armen fra venstre hånd helt op til skulderen.

Konkurrencens samaritter og flere af Gregers venner kommer løbende hen til ham. Der er ikke nogen, der spørger om han er okay. Alle kan se, at han langt fra er okay.

Faktisk er han så slemt tilredt, at de med det samme tilkalder en helikopter , der kan fragte hans gennemsmadrede krop ned fra bjerget.

Det værst tænkelige tidspunkt

På det lokale hospital bliver Gregers, efter flere prøver og undersøgelser, præsenteret for noget, der mest af alt kunne minde om en kvittering fra et torturkammer i Middelalderen.

Han har brækket skulderen, kravebenet, fire ribben og nakken. Derudover har han fået en flænge i både sin lever og nyre, samt beskadiget den ene lunge.

- Når man lander så hårdt, som jeg gjorde, så er det eneste man fokuserer på, om man stadig har førlighed i sine ben. Da jeg lå i helikopteren var jeg nogenlunde rolig, fordi jeg kunne mærke mine ben, og derfor vidste, at jeg ikke var blevet lam, fortæller Gregers Pedersen.

Gregers Pedersen i gang med at blive løftet ombord i den helikopter, der skal fragte ham fra bjerget til hospitalet. (Foto: Claus Hilmar © @ClausHilmar)

- Når der sker sådan noget her, så kan man altid tænke for sig selv, at hvis jeg havde gjort noget anderledes, så kunne det være gået helt galt. Jeg tror, at det der reddede mig her var, at jeg huskede at strække mig helt ud og dermed undgik at lande direkte på hovedet.

Gregers er stadig i Innsbruck, mens konkurrencen afvikles. Han ligger på intensivafdelingen til observation, fordi lægerne frygter, at der vil gå hul på hans lever. Det står klart, at han ikke kommer til at cykle igen lige foreløbigt.

- Det værste er faktisk, at timingen er helt vildt dårligt. Vores sæson er kun lige gået i gang, og jeg har fået en masse invitationer til løb og konkurrencer rundt om i verden, som jeg havde glæder mig rigtig meget til at deltage i.

Efter 5 dage uden der er gået hul på leveren, kan han endelig blive udskrevet fra sit østrigske fængsel og vende hjem til sin kæreste og Danmark.

Lægerne har givet ham forbud mod at flyve, men hans forsikring tilbyder at skaffe en sygetransport tilbage til Danmark. Gregers takker pænt nej, og i ægte 'rockstar stil' hopper han i stedet ind i en kammerats Honda Civic.

- Nu havde han jo været hos mig i al den tid, jeg lå på hospitalet. Hvis alternativet var, at jeg skulle køres til Danmark af en jeg ikke kendte, så ville jeg hellere have en hyggelig tur sammen med en ven. Men, det var da ikke ligefrem nogen behagelig tur, siger Gregers og griner.

Det vil gøre mere ondt at stoppe

Efter styrtet vælter det ind med bekymrede beskeder og opløftende hilsner på alt fra SMS til Instagram. Gregers har masser tid, mens han ligger på langs, så han svarer alle.

- Det var overvældende så mange, der kontaktede mig for at høre, om jeg var okay. Selv folk jeg ikke kender skrev til mig. Al den opbakning gjorde et stort indtryk på mig. Det er rigtig dejligt at vide, at bare fordi man er kommet til skade, så har de ikke glemt en.

En fællesnævner for alle de svar Gregers sender retur til folk rundt omkring i verden er, at han lover snart at være tilbage på sin cykel igen. Tilbage til venner i miljøet. Et miljø som er en af de væsentligste årsager til, at han fortsætter med at dyrke downhill mountainbiking.

- Det er det, der er så dejligt ved vores sport, at vi ikke er konkurrenter på samme måde, som man er i mange andre sportsgrene. Der er ikke så mange penge i sporten, og derfor er kammeratskabet vigtigere end penge. Vi hjælper alle hinanden så meget som muligt.

Samtidig er playstationen hjemme i Danmark efterhånden begyndt at hænge ham langt ud af halsen, og tankerne danser hele tiden hen i mod at komme op på jernhesten igen.

- Jeg skal ud igen så hurtigt som muligt. Det bliver desværre nok først omkring slutningen af august eller september, men så snart jeg kan rent fysisk, så skal jeg i gang igen.

Der har ikke været et eneste tidspunkt, hvor Gregers har overvejet at slå støttefoden ned og lægge ekstremsporten på hylden. Nærdødsoplevelse eller ej, han vil tilbage og dyrke det, som han lever og ånder for.

- Selvfølgelig gør det da indtryk, at man kan komme så slemt til skade. Omvendt kunne jeg også gå en tur i morgen og blive kørt ned ved et tilfælde. Så vil jeg hellere komme til skade ved at gøre noget, som jeg rent faktisk elsker at lave.

- Jeg tror at for sådan nogle som mig, der vil det gøre mere ondt at stoppe, end det gør at styrte på den her måde. For mig er et langt liv uden bedrifter mindre værd, end et kort liv fyldt med bedrifter!

Husk vi sender X Games direkte fra Minneapolis på DR3 fra torsdag kl. 24.00 og hele weekenden.