Det er ikke for de højdeforskrækkede, når 24 snowboardere kaster sig ned ad Innsbrucks 42 meter høje stålrampe.

Der er vist ikke nogen tvivl om, at man skal være lidt ekstra modig for at blive en af verdens bedste snowboardere.

Men mon ikke selv de mest hærdede af ekstremsportsudøverne kommer til at synke en ekstra gang, når de ser det stålhelvede som netop har rejst sig fra grunden i Østrigs Olympiaworld Innsbruck.

+ INNSBRUCK Tom Oehler tests out the jump in Innsbruck. Approved @bause.at

Opslået af Air + Style på 31. januar 2016

Højere end Rundetårn og længere end en fodboldbane tårner det nybyggede snowboardhop sig op. Det er her, 24 af verdens bedste snowboardere i aften skal duellere om sejren i Air + Style.

I december sidste år sprang canadiske Max Parrot ind på førstepladsen i sæsonens første udgave af Air + Style i Beijing. Men der skulle også hele fire rotationer til i canadierens imponerende ”Frontside Triple Cork 1440 Mute”-trick for at tage sejren.

Max Parrot BAckside 1440 Triple Cork

+INNSBRUCK Max Parrot Backside 1440 Triple CorkWatch it on go90 in the US and on airandstyle.com/live everywhere else. #airandstyle #innsbruck

Posted by Air + Style on Saturday, February 6, 2016

Vinderen i aften får ikke blot æren, men også godt en halv million danske kroner, en bil OG en plads ved årets sidste og mest prestigefyldte udgave af Air + Style i Los Angeles i slutningen af måneden.

Så er der under et døgn til, at vi viser Air + Style direkte på DR3. Allerede i aften har de gang i de første...

Opslået af DR Ekstremsport på 5. februar 2016

Du kan se hele finalen i Air + Style fra Innsbruck i aften på DR3 fra klokken 19.30.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: