19-årige Yuki Kadono kæmpede lidt med maven i X Games-finalen efter at have spist på den samme restaurant som DR's reporter.

Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt mundheld.

Men det er åbenbart sat lidt ud af spil, når maden kommer fra en sushi-restaurant i det centrale Oslo.

Som du kan se i videoen øverst i artiklen, fortæller den 19-årige snowboarder Yuki Kadono nemlig, at han under X Games har kæmpet lidt med en omgang tynd mave, siden han ligesom DR Sportens udsendte reporter, Peter Falktoft, spiste en omgang dårlig sushi i onsdags.

Men maveproblemerne holdt bestemt ikke japaneren tilbage i snowboardernes Big Air-finale ved X Games lørdag aften.

Faktisk var Yuki Kadono flyvende. Dommenerne kvitterede for dette imponerende hop med 90.66 point ud af 100.

Og det var nok til at sikre Kadono X Games-guldet, selvom canadiske Max Parrot kom alvorligt tæt på.

Parrot scorede nemlig 90.33 point for denne fine indsats på Big Air-hoppet og tabte altså kun med sølle 0.33 point.

Du kan se meget mere X Games på DR3 søndag fra klokken 14.00.

Peter Falktoft gør det igen... Legendarisk interview med Yuki Kadono under X Games på DR3.Se blandt andet til sidst hvor Yuki fortæller om vinder-sushi, der gav dårlig mave :)#DR3X

Opslået af DR Ekstremsport på 27. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK SPORTEN MED DIG

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube