Brøndbys danske mestre undgik overraskende nederlag

Brøndby IF’s kvinder var bagud ved pausen, men fik vendt det truende nederlag mod Ballerup-Skovlunde i sæsonens første hjemmekamp.

Brøndby IF vandt en kneben sejr i dag mod Ballerup-Skovlunde. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

EM-slutrunden er knap overstået, og der er allerede godt gang i sæsonen i en hjemlige danske 3F-liga. Brøndby IF spillede i dag deres første kamp på hjemmebane, og det viste sig at blive sværere end ventet.

På trods af gode muligheder til de danske mestre var det nemlig Ballerup-Slovlunde, som kom foran.

Men i anden halvleg var det Maria Hovmarks tur til at vende kampen til de blå-gules fordel. Med to mål hvoraf det andet mål specielt var utrolig flot med en god vending og sublim afslutning, fik hun vendt det til en 2-1-sejr.

- Jeg synes, at jeg spillede godt i dag. Jeg havde nogle ting, jeg gerne ville ud med, og det fik jeg altså vist, forklarer Maria Hovmark efter kampen.

Brøndby IF har dermed maksimumpoint efter to kampe ligesom rivalerne Fortuna Hjørring har.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve