Så er FCM advaret: Rooney vil vinde Europa League

Wayne Rooney finder det nødvendigt, at Manchester United vinder et trofæ i denne sæson.

Wayne Rooney vil vinde Europa League med Manchester United. (Foto: Paul ellis © Scanpix)

De mener det alvorligt, Manchester United. Og hvis FC Midtjylland ikke var klar over i forvejen, så er midtjyderne så i hvert fald advaret nu.

Advarslen kommer fra United-anfører Wayne Rooney forud for Europa League-opgøret mod FCM på torsdag. Rooney gør det klart, at Manchester United i denne sæson skal gå efter at vinde et trofæ.

Og det skal ske i de to turneringer, hvor klubben stadig spiller en rolle, i Europa League og FA Cuppen.

- Det vigtige for os nu, føler jeg, er, at vi begynder at vinde trofæer igen i denne sæson, siger Wayne Rooney ifølge Reuters.

Sidste gang Manchester United vandt et trofæ var i 2013, hvor Alex Ferguson i sin sidste sæson for klubben sikrede sig mesterskabet. Klubben er aktuelt nummer fem i Premier League, men efter nederlaget til Sunderland i weekenden udelukkede træner Louis van Gaal, at man kunne ende på en af ligaens CL-pladser.

Stort at vinde EL

Derudover formåede United ikke at spille sig videre fra Champions Leagues gruppespil og har altså nu kun FA Cuppen og Europa League tilbage. I sidstnævnte turnering er der for vinderen en direkte CL-plads at se frem til.

Det skal tages seriøst, mener Wayne Rooney.

- Det ville være stort at vinde Europa League. Det er ikke dér, vi ville være I starten af sæsonen, men nu er vi her, så hvorfor ikke forsøge at vinde den, siger Rooney og fortsætter:

- Dette er mere eller mindre et nyt hold, så for os som et hold, er det vigtigt at vinde noget. Fansene vil se os vinde noget igen, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: