VIDEO Fornærmet Ronaldo forlader pressemøde

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo gad ikke høre på journalisternes spørgsmål og forlod tirsdag et pressemøde.

I aften spiller Real Madrid Champions League-storkamp på udebane mod Roma. Men allerede tirsdag var der pressemøde i den italienske hovedstad, og det gik ikke stille for sig.

Superstjernen Cristiano Ronaldo lod sig nemlig irritere af et spørgsmål fra salen. Journalisten ville vide, hvorfor Ronaldo ikke har scoret på udebane siden 29. november.

- Hvem har scoret flere mål end mig på udebane, siden jeg kom til spansk fodbold? Nævn én spiller, der har scoret mere end mig, sagde Ronaldo ifølge Reuters.

- Ikke noget svar? Ok. Tak alle sammen, sagde Ronaldo og forlod pressemødet.

Se episoden i videoen i toppen af artiklen.

Cristiano Ronaldo slog desuden rekorden for flest mål Champions League-gruppespillet, da han i efteråret rundede 11 kasser. Han er samtidig den mest scorende i turneringen nogensinde med sin 88 mål i 121 kampe.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: