18-årig esbjergenser skal slå Schmeichel af holdet

Det 18-årige målmandstalent, Daniel Iversen, skifter fra Esbjerg til Leicester og bliver holdkammerat med Kasper Schmeichel.

Daniel Iversen har skrevet under på en kontrakt gældende frem til sommeren 2019 med Leicester, som topper Premier League.

- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg kan næsten ikke fatte det, fordi det hele er gået så hurtigt de seneste dage, fortæller Daniel Iversen til Esbjerg fBs hjemmeside og fortsætter:

Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse for mig.

Daniel Iversen, ny leicester-målmand.

- Jeg skal i dagligdagen træne med Kasper Schmeichel og de andre målmænd i førsteholdstruppen og spille på Leicesters U21-hold de næste par år. Derefter skal jeg nok lejes ud, så jeg kan blive klar til at spille i Premier League, som jeg går 100 procent efter.

Den 18-årige keeper har spillet 38 kampe på landsholdene fra U16 til U19 og blev i 2014 kåret som årets landsholdstalent i U17-årgangen af DBU.

Tidligere på måneden var Leicester også på indkøb i Danmark, da klubben hentede FC Københavns ghaneser Daniel Amartey.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: