Direktør trækker sig efter spillers sexskandale

Sagen om fodboldspilleren Adam Johnson, der har erkendt seksuel aktivitet med en mindreårig, får nye konsekvenser.

Adam Johnson på vej ind for at modtage sin dom. (Foto: Paul ellis © Scanpix)

Premier League-klubben Sunderlands administrerende direktør, Margaret Byrne, har tirsdag trukket sig fra sit job.

Det skyldes, at hun stod i spidsen for ledelsen, der tillod den tidligere Sunderland-spiller Adam Johnson at spille videre for klubbens førstehold, mens han var under mistanke for at have "groomet" en dengang 15-årig pige - altså udnyttet pigen følelsesmæssigt med henblik på at få sex.

Det oplyser Sunderland på klubbens hjemmeside.

I en erklæring medgiver Byrne, at det var en "seriøs fejl", at lade Adam Johnson fortsætte på klubbens førstehold, mens sagen blev undersøgt. Releaze TournamentTable Widget

Midtbanespilleren, som har spillet 12 landskampe for England, blev arresteret den 2. marts sidste år. I første omgang blev han suspenderet, men vendte siden tilbage på fodboldbanen, mens undersøgelserne pågik.

11. februar i år blev Johnson fyret i Sunderland. Han forventes at blive fængslet, når dommen formentlig falder senere i marts.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: